Italien mistænkt for eurofusk

Det er svært at fastholde betydningen af fælles regler om at passe på pengene, når stadig flere lande tilsyneladende bryder dem uden at blinke. Næppe har EU-kommissionen varslet en sag ved EF-domstolen mod Grækenland på grund af forkerte tal for offentligt underskud, før den samme tvivl rammer unionens fjerdestørste økonomi: Italien. Under et finansministermøde tirsdag måtte eurokommissær Joaquin Almunia bekræfte eksistensen af en rapport, hvor hans eksperter udtrykker »bekymring« over de italienske tal. Tal passer ikke Euroens regler om budgetdisciplin fastslår, at den offentlige underskud i et land ikke må overstige, hvad der svarer til tre procent af landets samlede produktion (BNP). Ifølge de officielle tal fra Italiens regering og nationalbank har italienerne holdt sig under loftet lige siden euroens fødsel. Men nu har kommissionen sammenlignet den italienske statistik med de beløb, som Italien rent faktisk har lånt år efter år for at betale for underskuddet. Og de tal passer ikke sammen. Gæld falder langsommere Ifølge oplysninger lækket til den britiske avis Financial Times, tyder de italienske lån på offentlige underskud i omegnen af 4,3 procent (2001) og 4,1 procent (2003). Altså langt over det tilladte. Kommissionen er desuden forvirret over, at Italiens gæld falder langsommere end forudset. Bekymringen bliver ikke mindre af, at den italienske regeringsleder, Silvio Berlusconi, er i færd med at gennemføre skattelettelser, hvis finansiering er uklar. »Vi er i tvivl om de italienske tal. Vi venter nu på nye oplysninger fra en arbejdsgruppe nedsat af den italienske regering, som forhåbentlig kan kaste lys over sagen«, siger Amelia Torres, talskvinde for kommissionen. Grækere vil se fremad Foreløbig er de fleste dog forsigtige med at drage en direkte parallel til Grækenland, som for nylig måtte indrømme voldsomt undervurderede tal for underskud lige siden landets optagelse i eurozonen. »Vi arbejder i fuld åbenhed og kan forsikre, at det ikke sker igen. Vi mener, at man nu bør glemme fortiden og se fremad«, sagde den græske finansminister, George Alogoskoufis efter tirsdagens møde. Ganske vist må Grækenland nu forudse en sag ved EF-domstolen, men beslutningen om mere politiske konsekvenser udskød de europæiske finansministre til januar næste år. Alle skal oppe sig En erklæring fra ministermødet tirsdag understreger, at grækerne skulle have gjort et bedre stykke arbejde - men det samme skulle alle andre aktører, som for eksempel EU's ministerråd, Den Europæiske Centralbank og unionens statistiske kontor, Eurostat. »Alle skal gøre en bedre indsats for at sikre, at statistikkerne om offentlige budgetter er troværdige«, sagde eurokommissær Joaquin Almunia. Både Almunia og Hollands finansminister, Gerrit Zalm, som repræsenterer EU-formandskabet, forsøgte at nedtone de mulige problemer med Italiens budgetter. »Der er ingen konkrete tegn på misinformation fra Italien«, sagde Zalm. Små forskelle Samtidig forsikrede den italienske finansminister, Domenico Siniscalco, at der er tale om »ganske små forskelle« i tallene, som Italien sagtens kan redegøre for. Kommissionen arbejder nu på forslag om, at Eurostat mere aktivt skal sende hold af eksperter ud for at tjekke de nationale statistikker. Men finansministre som danske Thor Pedersen (V) håber stadig, at problemerne kan løses på anden vis. »Vi er nødt til at tage en diskussion om kvaliteten af nationale tal. Men ingen bør have overhøjhed i statistik«, siger han. Men kan man stole på de italienske tal?

»Det ved jeg ikke - men det håber jeg da, at italienerne gør«, siger Thor Pedersen.