Spaniens Aznar holder fast i ETA-spor

Spaniens tidligere regeringschef José Maria Aznar mener, at 'arkitekterne' bag attentaterne 11. marts i Madrid ikke kommer langvejsfra. »Jeg tror ikke, at de intellektuelle bagmænd - dem der lagde planerne og bestemte dagen for attentaterne - kommer fra øde ørkener eller fjerne bjerge«, som Aznar udtrykte det, da han blev afhørt i den parlamentariske kommission, der undersøger massakren. Politisk mål med attentat Dermed antydede han, at de egentlige bagmænd måske ikke var al-Qaeda men derimod den baskiske terrorgruppe ETA. »Jeg er ikke den eneste, der mener, at ETA havde en finger med i spillet«, sagde Aznar, der bad kommissionen om at undersøge den mulige forbindelse mellem de islamiske og de baskiske terrorister, fordi vi i dag »ved meget mere om kontakter i fængslerne og fælles forsyninger af sprængstof«. Den konservative eksleder er overbevist om, at attentaterne, der tog livet af 191 mennesker og sårede over 1.500, havde et politisk formål. »Hensigten var ikke kun at forårsage en massakre, men også at ændre valgresultatet tre dage senere«, sagde Aznar, der afslørede, at han havde haft to datoer i tankerne for afholdelse af parlamentsvalget, nemlig den 7. og den 14 marts. »Jeg har tit tænkt på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde udskrevet valget til den 7. marts. Men jeg er nået til den konklusion, at så ville terroristerne også have sprængt deres bomber en uge tidligere, altså den 4. marts«, sagde han. Ingen indrømmelser Aznar afviste beskyldningerne om, at han selv og hans regering bevidst tilbageholdt oplysninger ja ligefrem manipulerede for at opnå politiske fordele. »Jeg og min regering har hele tiden sagt sandheden og kun sandheden«, lød det flere gange fra den meget selvsikre Aznar. Den daværende socialistiske opposition, som stik mod alle meningsmålinger vandt valget den 14. marts, påstod dengang og påstår stadig, at den konservative regering havde interesse i at skyde skylden på ETA, fordi det ville give de konservative flere stemmer. Derimod ville det kunne skade de konservatives interesser, hvis det kom frem, at attentaterne var udført af en islamisk terrorgruppe, fordi det så af vælgerne ville blive opfattet som hævn for, at Aznar ivrigt havde støttet Bushs og Blairs krig mod Irak. Langvarig høring uden indrømmelser Derfor påstår socialisterne og andre venstrefløjspartier samt nationalisterne i Catalonien og Baskerlandet, at den konservative regering undlod at informere befolkningen om, at de fleste spor pegede i retning af islamiske ekstremister. Selv om høringen startede kl. ni og varede det meste af dagen næsten uden pauser, lykkedes det ikke for de politiske partiers medlemmer af undersøgelseskommissionen at få Aznar til at udøve selvkritik og indrømme, at hans regering måske havde taget lidt for let på faren for et attentat fra en islamisk terrorgruppe. Det har han ellers antydet i en bog om hans otte år ved magten, som han udsendte få måneder efter valget.