Den berygtede nazilæge Joseph Mengele, der fik tilnavnet 'Dødens Engel' for sine misgerninger, døde i Brasilien for 25 år siden. Han var da ensom og fattig, men tilsyneladende uden anger. Det fremgår af nogle af hans private dokumenter, som lige er blevet offentliggjort, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ondsindede eksperimenter Mengeles breve, dagbogsoptegnelser og officielle papirer har siden hans død ligget i arkivet på politiets hovedkvarter i Sao Paulo og er nu blevet offentliggjort af avisen Folha de S. Paulo. De giver et indblik i den landflygtige læges hverdagsliv i hans sidste år. Sit tilnavn fik han for sine ondsindede eksperimenter med fanger i den tyske koncentrationslejr Auschwitz i Polen under Anden Verdenskrig, før han flygtede til Sydamerika efter det tyske nederlag. Han boede først i Argentina, før han flyttede til Paraguay og dernæst til Brasilien, hvor han døde i 1979. Dulmede stress Mengele levede i Brasilien i 19 år og arbejdede i mindst 10 år under dække af at være østriger ved navn Wolfgang Gerhard. Ifølge et brev fra Mengele ønskede den tidligere nazilæge at vende tilbage til Europa for at få behandling for en mavelidelse. Ifølge en biografi om Mengele fra 1986, som citeres i brasilianske avisartikler, plejede Mengele at bide i spidserne af sin viltre moustache for at dulme stress, hvilket fik en kugle af hår til efterhånden at samle sig i hans fordøjelsessystem. Mengele kom aldrig tilbage til Europa, tilsyneladende fordi han ikke havde penge nok til rejsen, og fordi han holdt af Brasiliens »rolige og joviale« atmosfære. Ros til apartheid I 1972 lovpriste Mengele Sydafrika for landets forbud mod ægteskab mellem sorte og hvide. »Man nåede stort set først et højere niveau i kultur og civilisation, da europæiske indvandrere ikke blandede sig med andre racer«, skriver han. Ifølge avisen kan man ikke finde nogen tegn på, at Mengele har fortrudt sine handlinger under Anden Verdenskrig. Men Mengele skriver i 1967 i et dagbogsnotat om en følelse af »smertefuld opgivelse«. Dokumenterne skal efter planen bringes fra Sao Paulo til det nationale politimuseum i hovedstaden Brasilia. Der vil de blive vist frem for offentligheden sammen med ejendele, der også har tilhørt en eftersøgt mand, den argentinsk-cubanske revolutionshelt Ernesto 'Che' Guevara.