Danmark opruster i Afghanistan

Danmark øger fra næste år den militære indsats i det urohærgede Afghanistan. Soldaterne skal både hjælpe med humanitært arbejde og være med til at træne den nye afghanske hær. Tredobling af antallet soldater Antallet af danske soldater ventes i 2005 at blive tredoblet til 225. Det vil øge forsvarets udgifter i Afghanistan med 120 mio. kr. til i alt 165 mio. kr. Til den nye opgave med hjælp til den afghanske hær er der allerede afsat yderligere 10 mio. kr.. Forsvarskommandoen overvejer i øjeblikket, præcis hvordan pengene kan bruges. »Danmark kan hjælpe den afghanske hær med uddannelse, instruktører og med at opbygge dens struktur«, siger forsvarschef Jesper Helsø. Soldater til det nordøstlige Afghanistan I øjeblikket er det ellers USA, der er ledende i opbygningen af den nyvalgte præsident Hamid Karzais hær, som med tiden skal afløse de lokale krigsherrers militser. Desuden er der i Folketinget bred opbakning til regeringens forslag om at sende 38 soldater til Feyzabad i det nordøstlige Afghanistan for at hjælpe med genopbygning og humanitært arbejde. Samtidig udvides det danske bidrag i Kabul med et transportfly og en kommunikationsenhed. Invaderet af militæret Det er en del af det danske forsvars nye strategi at satse på genopbygning og humanitært arbejde i krise- og krigsområder, men det er ikke alle hjælpeorganisationerne begejstrede for. Den skarpeste kritiker er Læger Uden Grænser. »Det humanitære arbejde bliver invaderet af militæret. Det har gjort det vanskeligt for os at udføre vores arbejde«, siger Søren Brix Christensen, formand for Læger Uden Grænser. For fire måneder siden trak organisationen sig ud af Afghanistan, efter at fem medarbejdere var blevet dræbt af Taleban-militser. Problematisk sammenblanding Og Søren Brix Christensen ser sammenblandingen af militært og humanitært arbejde som et stort problem, fordi afghanerne kommer til at betragte hjælpeorganisationerne som et angrebsmål: »Militæret respekterer ikke vores neutralitet. Og soldater skal ikke gå rundt og samle humanitære projekter op, for det har de ingen forudsætninger for«, siger han. Den danske hjælpeorganisation Dacaar arbejder fortsat i over halvdelen af Afghanistans 34 provinser, og organisationen er mere positiv over for den nye militære opgave. »Men det skal være klart for lokalbefolkningen, at der er forskel på militæret og hjælpeorganisationerne«, siger programkoordinator Sten Andreasen fra Dacaar. Forsvarschefen afviser Forsvarschef Jesper Helsø afviser betænkelighederne. »Vi skal ikke skamride principperne. Det vigtigste er at hjælpe folk. Da jeg selv var områdeleder i Bosnien i 1995, beskyttede vi nødhjælp fra Røde Kors. Min holdning er, at vi skal være pragmatiske«, siger forsvarschefen. Holdleder: Intet problem Lederen af det kommende hold danske soldater i Feyzabad, oberstløjtnant Vagn Petersen, ser heller ingen problemer. »Hvis en beboer, borgmesteren eller en stammeleder kommer med en ide til et humanitært projekt, så rådgiver vi dem, så de kan finde økonomiske donorer hos hjælpeorganisationer og komme i gang med arbejdet«, siger Vagn Petersen. Udvalget ser på samarbejdsformen I øjeblikket arbejder et udvalg med repræsentanter for Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og hjælpeorganisationerne med at finde fælles retningslinjer for et samarbejde. »Vi er godt klar over, at hjælpeorganisationerne arbejder ud fra et helt andet mandat, end vi gør. Det respekterer vi og prøver at finde ud af, hvordan vi kan få et samarbejde til at fungere«, siger kontorchef Birgitte Juul i Forsvarsministeriet.