Kvindeligt britisk gidsel frygtes myrdet i Irak

Hun viede sit liv til at hjælpe fattige og nødlidende irakere og udtalte sig kritisk om den britiske rolle i felttoget mod landet. Men disse holdninger hjalp tilsyneladende ikke Margaret Hassan, da de ukendte gerningsmænd, der for fire uger bortførte hende, skulle afgøre hendes skæbne. »Formentlig ægte« En videooptagelse, der menes at vise mordet på den 59-årige hjælpearbejder, blev erklæret »formentlig ægte« af den britiske ambassade i Bagdad. Såvel Margaret Hassans irakiske mand, Tahsin Hassan, som hendes nærmeste slægtninge har sagt, at hun sandsynligvis er blevet dræbt. »Jeg har fået at vide, at der er en videooptagelse af Margaret, der viser mordet på hende. Båndet kan være ægte. Jeg ønsker at vide, om hun er levende eller død. Hvis hun er død, så ønsker jeg at vide, hvor hun er, så jeg kan begrave hende i fred«, sagde Tahsin Hassan, mens Margaret Hassans fire søskende erklærede, at hendes lidelser formentlig var omme. Måske skudt Den arabiske tv-station Al-Jazeera meddelte, at den havde modtaget en optagelse af en mand, der skyder en kvinde. Hvis dette viser sig at være en optagelse af mordet på Margaret Hassan, vil hendes endeligt adskille sig fra andre, mandlige gidslers - som briten Ken Bigley, der fik halsen skåret over af sine bortførere. Men den måske lidt mere nådige drabsmetode vil ikke kunne dæmpe det chok og den sorg, som ikke alene hendes familie og venner, men mange af de irakere, hun i årenes løb har hjulpet, vil føle over Margaret Hassans død. Mange år i Irak Den 59-årige hjælpearbejder voksede op i Irland og England, men giftede sig med en iraker og tilbragte over halvdelen af sit liv i landet, som hun kom til at betragte som sit eget. Siden slutningen på den første Golfkrig i 1991 arbejdede hun for hjælpeorganisationen Care International og var ved sin bortførelse direktør for Cares kontor i Irak. Det er siden blevet lukket. Margaret Hassan var kritisk over for sanktionerne mod Saddam Husseins styre, fordi de efter hendes vurdering gik ud over de mest sårbare grupper i det irakiske samfund, og advarede om, at en ny krig ville kunne føre til en humanitær katastrofe i landet. Bøn om hjælp Hun blev bortført 19. oktober i Bagdad af en ukendt gruppe, der på et tidspunkt truede med at aflevere hende til den berygtede al-Qaeda-allierede Abu Musab al-Zarqawi, hvis de britiske tropper ikke blev trukket ud af Irak. Senere erklærede al-Zarqawi imidlertid, at Margaret Hassan burde løslades, medmindre hun var spion. Bortførerne optog også appeller fra den grædende kvinde, hvori hun bad den britiske befolkning om at hjælpe sig. Lille håb Men i de seneste par uger var der blevet stille omkring hendes sag, og al-Zarqawis afvisning af at overtage hende havde vakt et vist håb om en positiv udgang på bortførelsen. Mange irakere ønskede hende befriet. Således demonstrerede flere hundreder af de ilde stillede mennesker, hun havde hjulpet - på krykker og i kørestole - for hendes løsladelse.