Soldaterne har indtaget moskeen, men de bliver stadig beskudt. »Vi har erobret en del af området, men de fyre (oprørere) er alle vegne«, siger løjtnant i marineinfanteriet Brandon Turner. Det er torsdag, og han står mellem glasskår og murbrokker under Khulafah Rashid-moskeens grønne kuppel, mens hans kammerater sidder og hviler sig på et rødt gulvtæppe. »De bliver bare ved med at komme«. Der er ikke rigtig noget mønster i krigshandlingerne i Fallujah - de voldsomme, kaotiske kampe raser stadig, fra hus til hus, fra gade til gade. Men ét er foreløbig sikkert: Oprørerne har ikke tænkt sig at forlade Fallujah godvilligt. Derfor gør marineinfanteristerne alt, hvad der står i deres magt, for at drive dem ud af byen og dræbe dem. »Vi har fjenden præcis, hvor vi vil have ham. Det er ham, der angriber os«, siger oberstløjtnant Gareth Brandl, som er øverstbefalende for det 8. marineregiments 1. bataljon. Det er formentlig en af de enheder, der har været ude i de hårdeste kampe under erobringen af byen. »Og så dræber vi ham«. Mange af de 3.000-5.000 oprørere, der mentes at opholde sig i Fallujah inden invasionen, skal være flygtet ud af den sunnimuslimske by, som ligger vest for Bagdad. Men dem, der er tilbage, gør hårdnakket modstand, selv om marineinfanteristerne siger, at de har dræbt hundredvis af oprørere. Der skjuler sig snigskytter i byens huse og ruiner. Små grupper af oprørere stormer marineinfanteristernes stillinger. Et tocifret antal kampvogne og andre militære køretøjer er blevet ramt af raketdrevne granater. Amerikanerne opdagede en pickup med seks mænd bevæbnet med et raketstyr tæt på en af byens moskeer. »Fjenden kan finde på at dukke op alle vegne og affyre raketdrevne granater«, siger korporal Adam Golden, 21. »Vi forsøger at få ram på ham, så snart han dukker op«. Psykologisk krig De amerikanske styrker gør alt, hvad de kan for at få oprørerne ud af deres skjul. Som et led i den psykologiske krigsførelse har amerikanerne afspillet arabisksprogede optagelser i et meget pågående sprog. »Løgnere og kujoner! I er nogle hunde!« lyder en af optagelserne. I den arabiske verden er det at blive kaldt en hund en stor fornærmelse. »I har ingen skam i livet! Æreløse uslinge, I gemmer jer bag kvinder og børn!« Formålet er ikke at fornærme alle irakere, forklarer konstabel Jose Rincon, 24, som har ansvaret for en del af den psykologiske krigsførelse. »Vi vil bare have terroristerne til at blive så vrede, at de kommer ud og slås«. Der stiger røg op fra nogle af byens tage. De skyldes amerikansk artilleri eller luftangreb, eller måske, at oprørerne affyrer granater og missiler. De dybe drøn fra marineinfanteriets tunge våben blander sig med den knitrende lyd af nogle oprøreres kalasjnikovrifler. Nattehimlen oplyses af flammer og lysgranater. Mens oprørere forsøger at slippe væk mellem ruinerne og gennem gyderne, destruerer marineinfanteristerne de tomme bygninger. Der er ildkampe oppe på byens tage. »Fjenden er ligesom edderkopper«, siger underkorporal Lance Rajai Hakki, der er tolk ved Alpha-kompagniet. »Man forsøger at træde på dem, men de løber fra en«. Moskeer som base Marineinfanteristerne har angrebet moskeer, som er blevet brugt som militære stillinger. De amerikanske styrker går normalt først ind i moskeerne i hælene på de regulære irakiske styrker, når oprørerne er fortrængt. Laserstyrede granater har væltet mindst to minareter, der blev brugt af snigskytter. I flere moskeer har marineinfanteristerne fundet større våbenlagre og antiamerikansk propaganda. »Der er mange moskeer i vores operationsområde, og så vidt jeg ved, er det kun sket ét sted, at vi ikke blev beskudt fra en moske«, siger kaptajn Matt Nodine, der er auditør ved det 8. marineregiments 1. bataljon. »Disse moskeer falder uden for bestemmelser i Genèvekonventionen. Vi er ikke kommet for at ødelægge moskeer. Men terroristerne bruger dem, og vi går ind efter dem«. Ifølge amerikanske talsmænd har USA afsat et tocifret antal millioner dollar til at genopbygge Fallujah. Flere tusind nyuddannede irakiske politifolk og soldater siges at stå klar til at rykke ind i byen, så snart lov og orden er nogenlunde genoprettet i byen. Om Fallujahs indbyggere vil acceptere USA's planer, er endnu uvist. Amerikanske talsmænd henviser til erfaringerne fra Najaf, hvor en offensiv i august mod byens shiamuslimske oprørere ødelagde store dele af den gamle by. Her er en massiv genopbygning på vej, og irakisk politi har siden opretholdt ro og orden. Men i Najaf var det en kendt sag, at oprørerne var upopulære blandt byens konservative erhvervsdrivende befolkning. Shiamuslimerne i Najaf, der længe havde været undertrykt under Saddam Hussein, hilste den amerikanskledede invasion af Irak i foråret 2003 velkommen. Sunnimuslimerne i Fallujah har aldrig accepteret USA's militære tilstedeværelse. Patrick McDonnell rejser rundt med Charlie-kompagniet under det 8. marineregiments 1. bataljon.Oversættelse: Lorens Juul Madsen