Der findes tre udviklingsprognoser for Ruslands befolkning - en dårlig, en meget dårlig og en næsten katastrofal, siger eksperter. Ifølge den første vil befolkningstallet i løbet af de næste to generationer falde med 25 millioner, ifølge den anden med 30 millioner, og hvis den sidste går i opfyldelse, vil mange regioner snart være helt mennesketomme. Den dårligste prognose siger, at Rusland i år 2040 vil have kun 100 millioner indbyggere - næsten en tredjedel færre end nu - fordi der hvert år dør væsentligt flere, end der bliver født. Demografer ser en redning i en massiv immigration, kirken vil helst afskaffe svangerskabsforebyggende midler og forbyde aborter, og præsident Vladimir Putin er overbevist om, at det bedste middel mod miseren er økonomisk vækst. Men mange demografer og sociologer, som i denne uge diskuterede den dystre situation på konferencen 'Den russiske befolknings nutid og fremtid', tvivler på, at præsidentens opskrift vil løse problemet. De tror ikke på, at der vil komme markant flere russiske babyer, selv hvis det skulle lykkes at forhøje levestandarden, fordi dårlig familieøkonomi og den kroniske boligmangel kun er en af grundene til den lave fødselshyppighed. Højst to børn Det faktum, at stadig flere vælger kun et barn, er en trend i mange lande og gælder også de rigeste samfundslag. I Rusland har selv de såkaldte nye russere, som sagtens har råd til store børneflokke, som regel højest to børn. »Hovedårsagen til Ruslands demografiske krise ligger ikke i folks pengepunge, men i deres hoveder«, skriver den russiske udgave af magasinet Newsweek. Også den forhenværende socialminister, Alexandr Potjinok, mener, at økonomisk vækst kun har en minimal indflydelse på fødselshyppigheden. En mulig effekt ville først mærkes om flere generationer, siger han. Pessimistisk er også chefen for Ruslands Videnskabsakademis Center for Demografi, Anatolij Visjnevskij. »Befolkningstallet har været faldende i over ti år, men problemet fandtes også tidligere, f.eks. i 1960'erne. Så ændredes det to årtier senere, da dødeligheden var ekstremt lav, fordi vi havde meget få gamle mennesker - en stor del af den generation var død i Anden Verdenskrig. I begyndelsen af 1990'erne vendte trenden, der blev flere gamle og hermed flere dødsfald samtidig med stadig færre fødsler. Tendensen fortsætter, og der er desværre ingen grund til at tro på en snarlig bedring. Jeg tror, at vi allerede i 2008 vil mærke en akut mangel på mandlig arbejdskraft og bliver nødt til at 'indføre' millioner af mænd«, siger Visjnevskij til Politiken. Færre kvinder Antallet af kvinder vil også falde, men langtfra så hurtigt. Forskellen skyldes russiske særheder og traditioner. »En af dem er det store spiritusmisbrug, som altid har været vores store problem, men efterhånden også narko, som begge i sig selv dræber mange mænd, men som også fører til et utal af andre dødsfald - trafikuheld, arbejdsulykker, vold osv. Rusland har i dag den højeste mandedødelighed blandt alle civiliserede lande. Og vi taler om død i en relativt ung alder. Hvis det fortsætter, hvilket jeg frygter, vil russiske drenge, som fødes nu, leve omkring 15 år kortere end deres amerikanske og europæiske jævnaldrende. Det er en katastrofe, som vores samfund indtil videre undervurder«, siger Visjnevskij. Han erkender, at problemerne er svære at løse, men understreger, at der snart skal gøres noget radikalt, ellers risikerer Rusland en affolkning af flere regioner. »Denne fare er specifik for os, fordi Rusland er så kolossalt stort i forhold til indbyggertallet. Allerede nu har vi mange meget tyndt befolkede regioner. Jeg har ikke nogen universalopskrift på, hvad vi skal gøre, men abortforbud eller alkoholrestriktioner tror jeg ikke på, det vil i bedste fald give en kortvarig effekt. Men jeg tror på immigrationen. Det bliver ikke nemt, for mange russere bryder sig ikke om tilflyttere, men de vil nok med tiden forstå, at det er nødvendigt. Selv om vi taler om meget store tal: Hvis vi skal stoppe befolkningsnedgangen helt, skal vi tage imod så mange immigranter, at de i slutningen af århundredet vil overstige antallet af etniske russere«, slutter Anatolij Visjnevskij.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























