Folket i Mongoliet skal have efternavne

Skoleleder Baast har valgt navnet 'Nomade', fordi han betragter sig selv som en søgende sjæl. Forsvarsminister Gurragcha - den eneste mongol, der har været ude i rummet - besluttede sig til sidst for 'Kosmos'. Og Vanchigdash, der studerer antropologi, valgte det mongolske ord for 'Visdom'. »Det gør, at jeg føler mig temmelig vis«, siger han. »Jeg er meget stolt af mit nye navn«. Mongoliets indbyggere, der længe har været vant til kun at bruge fornavne, er i færd med at skabe sig en ny identitet, efter at regeringen har taget initiativ til, at de skal have efternavne. For dem, der ikke rigtig går op i at vælge sig et navn - men også for dem, der gør det - har et oplagt efternavn altid været Borjigin, som er navnet på Djengis Khans stamme, den mongolskfødte krigsherre, der i 1100-tallet satte sit centralasiatiske land på verdenskortet ved at erobre store landområder mod vest og i syd. »Det ser ud til, at halvdelen af befolkningen er opkaldt efter Djengis«, siger Ganaa, en 30-årig husmor, hvis familie længe overvejede Borjigin, inden valget faldt på Aldar, navnet på deres forfædres landsby. »Det er godt, at vi nu tager efternavne, for der har hersket stor forvirring. Men det er nu også forvirrende, at så mange vælger Djengis' navn«. Det nye system med efternavne, der går i arv, vil skabe en større historisk kontinuitet end brugen af kun fornavne. Foreløbig bruger de færreste mongoler dog deres efternavn undtagen ved meget formelle lejligheder. »Jeg kan ærlig talt ikke engang huske mit«, siger Odonbayar, en solbrændt 24-årig hyrde fra det sydvestlige Mongoliet. Nomadekultur Fornavne fungerede fint i en relativt isoleret nomadekultur. Men myndighederne mener, at der nu er behov for efternavne for at undgå forvirring i et mere moderne samfund, for at folk kan genfinde deres skjulte rødder ved at grave i deres egen stammes historie og for at forhindre den form for indavl, som skyldes, at man ikke ved, hvem man er i familie med. Tidligere brugte man ellers efternavne i Mongoliet. Lokale historikere hævder, at landet var blandt de første, der indførte dem, og henviser til forekomsten af stammenavne i 'Mongolernes hemmelige historie', en tekst fra 1200-tallet. Denne tradition blev dog forkastet, da mongolske kommunister kom til magten i begyndelsen af 1920'erne. Stammenavne blev i begyndelsen forbudt for at sikre en mere effektiv skatteopkrævning. Der var dengang så mange mennesker, der havde samme efternavn, siger Lonjid, historiker ved Mongoliets statslige universitet, at man mente, det var langt klarere, hvis folk brugte deres fornavne, til nød sammen med deres fars navn. Da forbuddet mod efternavne først var indført, blev det hængende, til dels fordi det passede i det ofte brutale kommunistiske styres kram, siger historikerne. Ved at fratage folk de gamle stammenavne og ødelægge befolkningens historiske bagage håbede de revolutionære at knægte modstanden i det tidligere aristokrati - de såkaldte 'forgyldte slægtninges' stammer, som førte deres slægter tilbage til Djengis Khan. Mongoliet vedtog første gang en lov om lovpligtige efternavne i 1997, men den blev stort set ignoreret indtil i år, hvor efternavnene blev nødvendige i forbindelse med regeringens indførelse af et nyt identitetskort. Nu har over 90 procent af Mongoliets 2,5 millioner indbyggere taget efternavne, siger eksperter. Det er især hyrder og nomader i landets mest afsidesliggende egne, der tøver. Mange mennesker, som vil have hjælp til at vælge et navn, søger inspiration i en lille håndbog skrevet af Serjee, lingvist og direktør for Mongoliets nationalbibliotek. Find nogle lokale historier, der kan give ideer til dit slægts- eller stammenavn, lyder hans råd fra det huleagtige kontor i det centrale Ulan Bator, Mongoliets hovedstad. Men det, at man finder frem til sit oprindelige slægtsnavn, er ingen garanti for, at man også har lyst til at bruge det, siger han. »Min forskning tyder på, at de fleste oprindelige mongolske navne blev givet af naboer i landsbyerne«, siger Serjee. »Det kunne være navne som 'Tyv' eller 'De Syv Drukkenboltes Familie'«. Hvis ikke man har held med lokalhistorien, kan man tage et navn, der er typisk for ens egn, foreslår han. Eller man kan bruge sin profession, sin hjemby, et øgenavn eller noget, der er typisk for ens levevis. »Vær opfindsom, vær modig«, siger han. »Find på dit eget navn. De er måske nye nu, men om 50 år vil de være gamle«. Den iver efter at finde på et navn, som har grebet befolkningen, har fået visse personer til at gøre uventede opdagelser. Da Dorjnamjim, chef for den mongolske afdeling af International Finance Corporation under Verdensbanken, mødtes med sin familie for at drøfte, hvilke efternavne de skulle vælge, opdagede han, at familien allerede kendte sit oprindelige efternavn - Urianhai - som den havde holdt hemmeligt. Historien genfundet Valget af efternavne - herunder de mange mennesker, der ønsker at opkalde sig selv efter Djengis Khan - hjælper også mongolerne med at få forbindelse med deres egen historie og genoprette den nationale stolthed efter flere tiårs relativ isolation. »En mand, der ikke ved, hvem hans forfædre var, er som en munk, der er faret vild i skovene«, lyder et populært mongolsk ordsprog. Historie og slægtshistorie spillede tidligere en central rolle i mongolernes liv. I de lavere samfundsklasser var der tradition for en mundtlig overlevering, mens den mongolske overklasse førte slægtstræer på silke eller tykt stof, som gik flere generationer tilbage. »Der er ikke tale om et modelune. Mongolerne er i færd med at genfinde deres rødder«, siger Leyton Croft, direktør for den amerikanske tænke- og pengetank Asia Foundations afdeling i Mongoliet. Moderne tider Der er desuden opstået et stigende pres fra mongoler, som rejser til udlandet og er trætte af hele tiden at skulle forklare, hvorfor de kun har ét navn. »Mange føler, at resten af verden bruger efternavne, og vi har behov for at virke moderne i en tid med globalisering«, siger Munkh-Erdene, en historiker, der også har et dobbelt fornavn. På trods af disse forhold og regeringens hensigt med at gøre efternavnene permanente indrømmer eksperter, at hele reformen er temmelig kaotisk. Da det har været så let for mongolerne at få deres nye efternavne, føler de sig ikke særlig knyttet til dem, og de mener, at de altid kan skifte dem ud senere, hvilket er relativt let. Det er ikke alle familier, der er blevet enige om et fælles efternavn. »Forsøg at få alle familiemedlemmer til at bruge samme efternavn«, lyder Serjees råd. »Fem søskende bør ikke have fem forskellige efternavne«. Oversættelse: Lorens Juul Madsen