Holland er en 'frontlinjestat'

Tirsdagens mord på filminstruktøren og samfundsdebattøren Theo van Gogh har fået hollandske samfundsforskere til at spørge, om man nu står ved et vendepunkt i landets traditionelle integrationspolitik. Er mordet en lige så alvorlig skramme i den hollandske selvforståelse som i sin tid de katastrofale begivenheder i Srebrenica i Bosnien, hvor hollandske FN-tropper tillid serbiske fristyrker at bortføre og massakrere tusindvis af bosniske muslimer? 'Enormt spørgsmålstegn ved vores integrationsmodel' »Vi har længe troet, at vores tolerance beskyttede os mod Brixton-bander og forstadsoprør. Den følelse er forbi«, skriver avisen Volkskrant i en reportage. »Der er nu sat et enormt spørgsmålstegn ved vores integrationsmodel. I hvilken retning skal vores integration ske«, spørger avisen. Omstændighederne omkring mordet på van Gogh bestyrker følelsen af, at myndighederne ikke har situationen under kontrol. Henrettet Den 47-årige filmmand blev regulært henrettet på åben gade med en stribe dræbende skud, hvorefter morderen, en 26-årig muslim med marokkansk-hollands pas, satte to dolke i hans lig. En af dolkene holdt et brev med et korancitat fast i kroppen. Politiet oplyser, at den formodede morder, som blev såret og fanget efter en dramatisk skudveksling, tilhører en lille kreds af ekstremistiske muslimer. Den anslås at udgøre ca. 5 procent af Hollands en million muslimske indvandrere. Militante muslimer Den militante del af denne gruppe anses for at rumme mellem 150 og 200 mand, hvoraf nogle står i forbindelse med al Qaeda-netværket. En af hans venner, den 18-årige Samir Azzouz, der allerede var under arrest, har haft forbindelse til de marokkanere, der sidste år angreb synagoger og andre mål i Marokko. 45 mennesker blev dræbt. Også attentatmændene bag det frygtelige bombeanslag mod tog i Madrid i marts i år kom fra Marokko. Tirsdag aften havde Amsterdams borgmester arrangeret en stor demonstration, hvori mere end 20.000 mennesker deltog. Aviserne fremhæver, at mange af dem åbenlyst tilkendegav, at de var muslimer. Protester Der var også en delegation fra El Tawheed-moskéen til stede ved mødet, der formede sig som en overvældende protest mod det angreb på ytringsfriheden, som mordet på van Gogh er udtryk for. Det marokkanske fællesskab i Amsterdam havde opfordret til, at »indfødte og indvandrere demonstrerer skulder ved skulder«. Farid Zaari fra El Tawheed-moskeen siger til avisen Volkskrant: »Det er afskyeligt, at idioter gør den slags ting«. Mohamed Sine fra en organisation, der kalder sig Islam og Borgerskab, siger til avisen: »Vi må på alle måder tilkendegive, at også muslimer anser ytringsfrihed for et stort gode og afviser vold«. Andre er mere forbeholdne Avisen har dog også talt med muslimer, der er mere forbeholdne. Abdelhakim, der redigerer et website ved navn el qalem, siger til avisen, at hans folk ikke gik med i demonstrationen: »40.000 børns død i Tjetjenien er mere bitter end van Goghs«. 'Frontlinjestat' Réné Cuperus fra Wiardi-Beckmanstiftelsen, en forskningsinstitution, mener, at Holland er blevet en 'frontlinjestat' i kulturernes sammenstød. Og det går slet ikke op for muslimerne, at de er ankommet til det mest liberale land i verden, landet med abort og homoseksualitet. Det er den ene yderlighed over for den anden. Norbert Both, der har skrevet en bog om Srebrenica-dramaet i Bosnien, siger: »Det store dilemma ved en konfrontation med intolerancen er, at man ikke kan svare med tolerance. For så griber de hele hånden. Men besvarer man intolerance med intolerance, så fortaber man sig selv. Og det vil man selvfølgelig heller ikke«.