Præsident George W. Bush vågner her til morgen hjemme på sin ranch i Crawford, Texas, for det er der, han er registreret som vælger. Når han har afgivet sin stemme på, hvem han vil have som præsident de næste fire år, flyver han til Columbus i Ohio, hvor han giver et par 'sidste øjebliks-taler' for at påvirke eventuelle tvivlere. Dagen for USA's førstemand ender i Bush's andet hjem i Det Hvide Hus i Washington og venter på at høre, om de øvrige vælgere også synes, at han skal blive boende. Kerry på farten Senator John Kerry får en mere hektisk valgdag. Han vågner i La Crosse, Wisconsin, for at nå de sidste valgmøder i en af de stater, der ventes at blive afgørende. De lokale regler gør, at man helt frem til selve valgdagen kan beslutte sig for at stemme, selv om man endnu ikke er registreret som vælger. Fra Wisconsin flyver Kerry til Pittsburgh, Pennsylvania, hvor hans kone skal stemme, og først da til Boston i Massachusetts, hvor han selv stemmer og holder valgaften med partifællerne. Tæt løb Kerrys sidste ryk er endnu en understregning af, at alle stemmer tæller i et meget tæt præsidentvalg, der stadig er så tæt, at det kan gå begge veje. Kerry ser ud til på landsplan at kunne ende med færrest stemmer, men det betyder ikke nødvendigvis, at balancen også vil være til Bushs fordel i det amerikanske valgmandskollegium, hvor valget afgøres. Af ni friske meningsmålinger lavet på landsplan har de syv Bush som vinder med en stemmeandel svingende mellem 46 og 50 procent. Kerrys stemmeandel svinger mellem 44 og 49 procent. Ingen af de ni store målinger spår Kerry som vinder i vælgertal, men to forudsiger dødt løb. 79 usikre valgmandsstemmer Der tegner sig et andet billede, når man ser på meningsmålingerne stat for stat, og det er dem, der kan give en idé om, hvordan de 538 valgmandsstemmer fordeler sig. Alle forudsigelser var meget forskellige, men ifølge en analyse lavet af avisen Washington Post først på aftenen, stod Kerry til at få 232 valgmandsstemmer mod 227 til Bush, og i seks stater med tilsammen 79 valgmandsstemmer var opgøret stadig for tæt til, at avisen turde pege på en vinder. Dermed skulle begge kandidater have lige gode muligheder for at nå de 270, der giver flertal. Usikkerhed om valgdeltagelse Der er over 200 millioner stemmeberettigede i USA, men kun lidt over 70 procent er registreret som vælgere, og i 2000 var det kun lidt over 50 procent af alle stemmeberettigede, der faktisk stemte. I nogle af de afgørende stater har der i år været usædvanlig lange køer af både unge og ældre, der ville registreres som vælgere for første gang. Usikkerheden om, hvorvidt de faktisk dukker op ved valgstederne, er en af de væsentligste grunde til de usikre meningsmålinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























