Gidselstagere i Afghanistan forlænger frist

FN-gidslerne blev vist frem på en video i søndags. - Foto: BBC
FN-gidslerne blev vist frem på en video i søndags. - Foto: BBC
Lyt til artiklen

Den afghanske gruppe, der holder tre FN-ansatte som gidsler, har forlænget fristen for indfrielse af deres krav til fredag, oplyser nyhedsbureauet Reuters. Gruppen, der kalder sig Muslimernes Hær, har krævet, at alle udenlandske styrker forlader Afghanistan, og at USA løslader alle Taliban-fanger. Forhandlinger i gang Den afghanske regering har tidligere haft succes med at forhandle sig til frigivelse af udenlandske gidsler, men det har været gidsler bortført af Taleban. Og Taleban, det stærkt konservative islamistiske regime, som blev væltet af USA i 2001, afviser at have noget at gøre med gruppen, der kalder sig Muslimernes Hær. »Det er deres værk, og vi har ikke noget med det at gøre,« sagde Hamid Agha, der er den højst rangerende talsmand for Taleban, mandag ifølge Reuters. De tre gidsler er to kvinder og en mand fra Nordirland, Filippinerne og Kosova. De blev bortført torsdag i Afghanistans hovedstad, Kabul. Frygt blandt udlændinge Bortførelsen har skabt frygt blandt de ca. 2000 udlændinge i Afghanistan, der er bange for at afghanerne har ladet sig inspirere af de mange gidseltagninger i Irak. Den arabiske tv-station al-Jazeera har søndag bragt en videooptagelse, der viser de tre FN-gidsler i fangenskab. Gidslerne ser efter omstændighederne ud til at være i en god tilstand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her