Valget i Kosova skaber splid i serbisk regering

Næppe mange af de omkring 120.000 serbere, der lever i Kosova, vil dukke op til valgstederne i dag for at gøre deres indflydelse gældende. Deres politiske leder, ministerpræsident Vojislav Kostunica, opfordrer endnu en gang sine landsmænd i området til at blive hjemme. En holdning han ikke deler med hele sin regering. I et interview med Politiken og en række andre udenlandske medier i regeringsbygningen i Beograd giver Vojislav Kostunica udtryk for, at valget i Kosova er udemokratisk. »Hvis folk kun kan komme hen til valgstederne med beskyttelse fra KFOR (NATO-styrker, red.), så er det ikke et frit valg«, siger han. »Den eneste måde, serberne kan komme til at lide mindre på, er ved at blive væk«, siger ministerpræsidenten. I dag er Kosova officielt en del af Serbien, selv om Beograd ikke har kontrol over provinsen, der er domineret af 80 procent albanere. Provinsen er i øjeblikket administreret af FN. Serbisk plan De internationale forsøg på at løse konflikten i Kosova fik et tilbagefald i marts i år, da albanske ekstremister dræbte 19 serbere og efterlod flere tusinde hjemløse. Vojislav Kostunica advarer om, at situationen for serberne i Kosova absolut ikke har forbedret sig siden overfaldene. For eksempel kan de serbiske børn stadig ikke få lov at gå i skole uden at være truet på deres sikkerhed af kosovaalbanerne. »Et valg nytter ikke noget, når vi har problemer med menneskerettighederne«, siger han og appellerer til det internationale samfund om at gribe ind. »Hvis det internationale samfund havde godkendt den serbiske regerings plan for området, ville serberne kunne have gået frit til valgstederne. Men intet er sket. Det internationale samfund har ladet stå til«, siger Vojislav Kostunica. Den serbiske regerings plan går ud på, at Kosova skal forblive en del af Serbien, mens det store flertal af kosovaalbanere skal tilbydes en form for lokalregering med udpræget selvstyre. Den serbiske udenrigsminister, Vuk Draskovic, understreger, at der er intern konsensus om planen. »Et uafhængigt Kosovo er umuligt. Det er umuligt at finde en serbisk politiker nu eller i fremtiden, der vil skrive under på, at Kosovo skal være fuldstændig uafhængigt af Serbien«, siger han. Ifølge udenrigsministeren bør man stræbe efter en form for fællesskab mellem de to folk, som man kender det fra EU. »Når jeg flyver mellem europæiske lande, flyver jeg faktisk, som om det var i et indenrigsfly. Det samme princip bør indføres på Balkan. Jeg vil flyve fra Beograd til Pristina i et indenrigsfly«, siger han. Modig mand Det er dog langtfra alle i Serbiens politiske top, der er enig i, at det serbiske mindretal i Kosova får mest ud af at agere sofavælgere. Serbiens nye demokratiske præsident, Boris Tadic, sagde for nylig, at han indtrængende opfordrede serberne i Kosova til at stemme ved valget i dag. Udtalelsen mødte stor begejstring i Bruxelles, Tadic blandt andet mødtes med EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana. »Det er en meget modig beslutning. Uden deltagelse af kosovoserberne i den politiske proces, vil det være vanskeligt at opnå fremskridt for kosovoserberne«, sagde Javier Solana ifølge Reuters. Tadic' charmeoffensiv i Bruxelles bragte sindene i kog hos både Kostunica og andre partier i det serbiske parlament. Blandt andre Slobodan Milosevic' socialistparti og det ultranationalistiske Radikale Parti. Men internt i Kostunicas egen mindretalsregering er der også stemmer, der er utilfredse med, at Beograd blander sig op til valget. Intern splid Milan Pajevic, der er rådgiver for viceministerpræsident Miroljub Labus fra det provestlige parti G-17, kalder det »uansvarligt«, at landets to øverste politiske ledere sender så forvirrende signaler til deres landsmænd umiddelbart før valget. »De burde være gået ud sammen og sagt, at valgretten er en individuel ret, som det er op til folk selv, om de vil bruge«, siger Milan Pajevic. Han efterlyser samtidig, at Bruxelles blander sig mere. »Kosovo har brug for international tilstedeværelse. For eksempel et europæisk protektorat. Det bedste ville være, hvis Bruxelles ville overvåge og lede området de næste 20 år«, siger Milan Pajevic.