Nye vælgere i kø til amerikansk valg

I delstaten Ohio bor der 8,1 million amerikanere med stemmeret. Da statens valgkontorer mandag lukkede for registreringen af nye vælgere, var der ifølge avisen Washington Post 7,5 millioner navne på listen over registrerede vælgere. Så mange har der aldrig været før. Fra hele USA er billedet det samme. Især i de såkaldte 'svingstater', hvor kandidaterne ligger tæt i meningsmålingerne, har interessen fra nye vælgere været ganske overvældende. Åbent til midnat 16 stater havde sidste frist mandag for registrering af nye vælgere, og fra både Pennsylvania, Ohio, Michigan og Florida var der rapporter om valgkontorer, der måtte hyre ekstra folk for at kunne følge med. Flere af kontorerne planlagde at holde åbent helt til midnat. I Columbus, Ohio, sendte valgchefen sine medarbejdere ud på gaden for at tage sig af køerne af nye vælgere. Valgchef Matt Damschroder siger til New York Times, at hans medarbejdere allerede inden mandag var to dage bagud med at få behandlet de usædvanligt mange ansøgninger fra nye vælgere. Og det til trods for, at 12 mennesker har arbejdet bogstaveligt talt i døgndrift i lange toholdsskift, seks dage om ugen. Tro på højere valgdeltagelse Der er ikke nogen central opgørelse over, hvor mange nye vælgere der er registreret. Flere andre stater lukker først for registreringen senere på måneden, og i seks stater kan man lade sig registrere helt frem til valgdagen 2. november. Men partierne og de private organisationer, der på gader, ved hoveddøre og ved telefoner har arbejdet for at få fat i de nye vælgere, tror på en betydeligt højere valgdeltagelse end ved de sidste to præsidentvalg, hvor kun omkring halvdelen stemte. »Alt tyder på, at vælgerregistreringen er vokset helt enormt. Vi har da også andre år været opmuntret af, hvad der har lignet et stort antal nye vælgere. Men det her ser ud til at være på et helt andet niveau«, siger Kay Maxwell fra De Kvindelige Vælgeres Liga til New York Times. Nærmer sig 60 pct. Allerede tilbage i juni begyndte flere valgeksperter at gætte på, at valgdeltagelsen denne gang kan komme nærmere de 60 procent. Også selv om erfaringen viser, at det typisk er under halvdelen af de nyregistrerede vælgere, der faktisk stemmer på valgdagen. I modsætning til tidligere år har de to store partier i år også gjort meget for at få registreret vælgere, der er bosat i udlandet. Efter at præsidentvalget i 2000 blev afgjort af nogle få hundrede stemmer i Florida, kan det i år nemt blive stemmer afgivet i Barcelona eller Bagdad, der gør udslaget i for eksempel Ohio. »Valget i år er noget for sig. Det er det vigtigste i årevis. Vi har været ved at drukne i ansøgninger og får henvendelser fra folk, der ikke har stemt i 30-40 år«, siger Louise Meyers til Christian Science Monitor fra Paris, hvortil hun er udsendt af organisationen Democrats Abroad. Militære stemmer Det amerikanske forsvarsministerium står for meget af det praktiske ved registreringen af vælgere i udlandet. Af de skønnet to til tre millioner stemmeberettigede uden for USA er over en halv million ansat ved militæret. Allerede for en måned siden havde Pentagons valgkontor sendt 325.000 registreringsformularer af sted. Det er 100.000 flere, end da der blev lukket for registreringen ved sidste valg.