Svenskerne begræder tabet af Barsebäck

Sådan kender vi profilen af Barsebäck. Den bliver først ændret omkring 2020. - Foto: Kim Agersten
Sådan kender vi profilen af Barsebäck. Den bliver først ændret omkring 2020. - Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

I Danmark var der mandag jubel over stort set hele linien, da det blev officielt at også reaktor 2 på Barsebäck på den anden side af Øresund, lukker senest i 2005. Men i Sverige opleves lukningen helt anderledes. Lukningen er et politisk projekt, tilskyndet af et politisk og folkeligt pres fra danskerne. På arbejdspladsen Barsebäck mister 350 mennesker deres job og holdningen i den svenske befolkning er også overvejende negativ ovenpå beslutningen i det svenske parlament, Rigsdagen. Flere meningsmålinger har ifølge Aftonbladet vist, at der er et flertal for at bevare atomkraftværket, og en afstemning på den toneangivende morgenavis Dagens Nyheters hjemmeside viser, at fire ud af fem stemmer for en bevarelse af Barsebäck. Bliver det til noget? Samtidig er der fra svenske medier sået tvivl om det virkelig bliver denne gang, at den politiske beslutning bliver ført ud i livet. Det er nemlig ikke første gang, at det er blevet besluttet at nedlægge værket. Aftonbladet påpeger, at politikerne ikke kan love 100 procent sikkerhed for nedlukning, og det gør de klogt i, mener avisen. Historien er nemlig fuld af eksempler på at der fra politisk side har været meldt ud om en snarlig lukning, som så siden er blevet udskudt. Protester I 1998 besluttede regeringen at lukke værket trods heftige protester fra ejerne i energiselskabet Sydkraft, der klagede til regeringsdomstolen. Domstolen gav dog regeringen medhold, og værkets første reaktor blev efterfølgende lukket i 1999. Reaktor 2 skulle efter planen lukkes ned inden udgangen af 2003. Men i 2003 slog den svenske statsminister Göran Persson overraskende fast, at Barsebäck alligevel ikke skulle lukkes - en melding, som altså underkendes nu. Stor reform Beslutningen om at lukke værket definitivt er led i en større reform af Sveriges energisektor, der efter planen skal medføre, at en stor del af landets atomreaktorer lukkes ned frem til 2015. Det er Socialdemokraterne, Centerpartiet og Venstrepartiet der, efter lange og resultatløse forhandlinger med atomkraftindustrien, er blevet enige om straks at påbegynde nedlukningen af den sidste reaktor. Københavnerne vil dog de næste mange år blive mindet om Barsebäck selvom værket bliver nedlagt. Tidligst i 2020 vil det blive muligt at påbegynde nedrivningen, vurderes det af ledelsen af værket.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her