Amerikansk valgkamp serveres som underholdning

Den drengede mand med butterflyen stønner højlydt og synligt fornøjet, mens tv-kameraerne fanger ham fra alle vinkler. Det er valgkamp, og alle kneb gælder, når den republikanske tv-debattør Tucker Carlson vil fange seernes opmærksomhed og gøre grin med demokraterne. Det er sådan, han lægger op til næste slag i ordkrigen med sin medvært fra demokraterne. Carlson stønner for at minde om den præsidentkandidat for fire år siden, Al Gore, der sukkede og stønnede sig igennem tv-debatterne med George W. Bush. De åbent partiske værter på CNN-programmet Crossfire går altid helt til kanten og flænser hinanden og modpartens præsidentkandidat verbalt. I reklamepauserne hyggesnakker de med hinanden og med publikum for at gejle dem op til at heppe og huje, alt efter hvem af værterne og præsidentkandidaterne de er enige med. »Vi er en slags erstatning for den rigtige valgkamp, for kandidaterne skal jo kun mødes og debattere tre gange. Jeg har valgt side, og det ved seerne. Det er rigtig sjovt, og vi forsøger at underholde. Men vi formidler også noget vigtigt«, forklarer Paul Begala, der er demokraten blandt dagens to værter. CNN America har udnævnt sig selv til 'Amerikas valgkamphovedkvarter', og den daglige halve time med de bidske værter i Crossfire er bare et af døgnets mange tilbud til vælgerne fra programmer med meget personlige og ofte holdningsprægede værter. Underholdning Mange af udsendelserne, især i aften- og eftermiddagstimernes 'primetime', har navn efter værterne. Paula Zahn Now, Larry King Live, Newsnight with Aaron Brown, Anderson Cooper 360, Judy Woodruff's Inside Politics, Wolf Blitzer Reports, Lou Dobbs Tonight. Og det er der en ganske enkel forklaring på, siger CNN's vicepræsident og chef for redaktionen i Washington, David Bohrman. »Mennesker - og især amerikanere, når de ser fjernsyn - kan lide at se på andre mennesker. Vi skal tjene vores penge i primetime, så vi vil gerne have interessante personligheder på i primetime. Folk sidder derude med fjernbetjeningen i hånden, og de skifter konstant kanal. Langt de fleste har flere hundrede at vælge imellem og vel op mod 20, de ser mest. Så det er klart, at vi gerne vil give seerne et nært forhold til dem, der præsenterer vores programmer«, forklarer Bohrman. Styring »Vi repræsenterer offentligheden, som ikke har mulighed for at få kandidaterne i tale«, siger Bohrman. Hvorefter han konstaterer, at medierne faktisk heller ikke rigtig får kandidaterne i tale under valgkampen i 2004. Netop som han siger det, fortæller CNN-skærmen på væggen, at John Kerry senere på dagen vil holde sit første pressemøde i syv uger. »Kandidaterne bliver styret benhårdt af hver sit hold. De ville nok foretrække, at vi slet ikke var der, ud over til at dække de begivenheder, de selv arrangerer«, siger Bohrman. Han mener, at det blandt er, fordi politikerne er så utilgængelige og effektivt pakket ind af partiapparatet, at medierne går endnu hårdere til dem og for eksempel arrangerer deres egne spidse debatter. Sorteret fra Men Paul Begala, Tucker Carlson, Wolf Blitzer og de andre amerikanske tv-stjerner er helt bevidst sorteret fra på den kanal, CNN sender til resten af verden. Selv om det amerikanske præsidentvalg og den politiske debat i USA i øjeblikket er en af de helt store historier på CNN International, ville stationens næstkommanderende, Rena Golden, nødig have for mange af de rent amerikanske programmer ud til sit internationale publikum. »Vi mærker en enorm og meget intens interesse for valget ude i verden, og det er i øjeblikket også vores helt store historie. Men vi vil ikke ind i detaljerne på den måde. Hos os er det i høj grad nyhederne, der er stjernen. Vores værter er nok genkendelige, men de er valgt på grund af deres viden, ikke på grund af deres personlighed. Vi vil have seerne til at stole på vores værter«, siger Golden. I Crossfire på det hjemlige netværk er situationen en helt anden. Paul Begala har selv tidligere arbejdet for præsident Bill Clinton, og han giver også i den aktuelle valgkamp gode råd til John Kerry. Begala kan tydeligt mærke, at landet er splittet, og at denne splittelse afspejler sig i medierne. »Der er en bitter splittelse. Sidste valg gjorde sit, fordi der jo egentlig var dødt løb mellem Gore og Bush. Så selve valget splittede os, og Bush er fortsat derfra med at føre en politik, der deler nationen. Medierne afspejler selvfølgelig det, der foregår i samfundet, og derfor er debatten her meget intens«, siger Begala. I løbet af denne tirsdags halve time når han og Tucker Carlson i hæsblæsende tempo blandt andet at skændes igennem forberedelserne og gode råd forud for præsidentkandidaternes tv-debatter, præsident Bushs tale til FN, et af John Kerrys vælgermøder, dobbeltinterview med en tidligere amerikansk FN-ambassadør og et republikansk medlem af kongressen, Bill Clintons håndtering af al-Qaeda, halshugningen af en amerikaner i Irak og hvorfor udlandet hader USA. Pinlig fejl Der bliver også plads til en triumferende sekvens over for konkurrenten CBS, hvor nyhedsvært Dan Rather har måttet indrømme en pinlig fejl. Konkurrencen mellem medierne virker pludselig lige så vigtig som kampen mellem præsidentkandidaterne. Chefen David Bohrman bliver vævende i sit svar, da han skal prøve at svare på, om de reklamefinansierede mediers interne konkurrence er blevet blandet sammen med det politiske opgør. »Nåhja, haha, det er der jo nogle, der mener. Det er et underligt sammensurium. Medierne har en enorm magt, et enormt ansvar og en enorm indflydelse på folk. Hvordan alle de kræfter påvirker hinanden er et emne for en doktorafhandling«.