Oprøret i Irak breder sig

Snesevis af irakere blev dræbt, da amerikanske styrker forsøgte at indtage byen Samarra, der ligesom flere andre irakiske byer er under irakiske militssoldaters kontrol. De amerikanske enheder kørte gennem byen, men ved tilsvarende tidligere lejligheder har de valgt at trække sig tilbage, med det resultat at disse byer reelt forbliver under oprørernes herredømme. Det store spørgsmål er, om amerikanerne nu forsøger at nedkæmpe oprørerne i god tid inden valget til en grundlovgivende forsamling i Irak i begyndelsen af næste år. For selv kræfter i den amerikanske administration er tvivlende over for værdien af et valg, hvor en stor del af befolkningen ikke kan stemme, og dele af Irak er i dag 'no go'-zoner, altså lukkede områder for amerikansk militær. Stigning i antal af angreb I de seneste uger har den amerikansk indsatte irakiske regeringschef, Ayad Allawi, flere gange hævdet, at regeringen kontrollerer 14 til 15 ud af Iraks 18 provinser, og at der i de øvrige er »lommer af oprørere«, der spreder terror i civilbefolkningen og angriber irakisk politi og amerikansk militær. Men nye tal offentliggjort af amerikansk presse i de seneste dage viser en voldsom stigning i antallet af angreb inden for den sidste måned. På en måned har oprørerne slået til 2.368 gange, og ikke en eneste provins er gået fri. Pessimisme I USA svinger vurderingerne af sikkerhedssituationen fra optimisme til dyb pessimisme. »Vi kan kun tabe denne krig, hvis der ikke er politisk opbakning til at bekæmpe oprørerne«, sagde en amerikansk officer torsdag til New York Times. Sagen er bare, at problemet ikke er militært. Den seneste måned har afsløret, at oprørerne kan slå til de fleste steder i landet, og at de gør det. Deres operationer breder sig fra bilbomber, attentater mod enkeltpersoner til spredning af landminer og velforberedte angreb på amerikanske militærkolonner, som det var tilfældet torsdag i Bagdad. Andre steder har USA uddelegeret magten til lokale ledere, der reelt sympatiserer med oprørerne, og flere af disse ledere er uden for amerikansk kontrol. F.eks. arresterede amerikansk militær tidligere på ugen den irakiske brigadegeneral Talib al-Lahabi, som USA havde udpeget som en af lederne af den nye irakiske Nationalgarde. Nu står denne tidligere topgeneral under Saddam Hussein under mistanke for at samarbejde med oprørsgrupper. Der er flere andre tilsvarende eksempler, og hermed er en del af den amerikanske sikkerhedsstrategi ved at bryde sammen, som en amerikansk officer indrømmede torsdag i Washington Post. Under disse betingelser vil det være umuligt at gennemføre det planlagte valg i begyndelsen af næste år under blot tilnærmelsesvis acceptable betingelser, mener den ansete militæranalytiker Anthony Cordesman fra tænketanken CSIS i Washington. Umulighed I en helt ny rapport fra CSIS peger han på, at USA befinder sig i en næsten umulig situation. »De mest effektive irakiske sikkerhedsstyrker, militær og politi vil lide nederlag, medmindre et meget stort flertal i Irak får en følelse af, at de tjener en legitim regering, der ikke er et instrument for USA eller koalitionens besættelsesstyrker«, skriver han. Men USA kan ikke overlade initiativet til irakerne selv, så længe oprørerne slår til flere gange om dagen. Dermed føler irakerne fortsat, at USA kontrollerer alt, og at regeringen er en ren marionet. Ifølge rapporten vil de irakiske sikkerhedsstyrker ikke kunne fungere før i slutningen af 2005, hvilket gør en normalisering af situationen i landet vanskelig. For oprørernes angreb vil fortsætte langt ind i 2005, vurderer eksperterne bag CSIS-rapporten.