Tony Blair undskyldte tirsdag, at fejlagtige efterretninger var med til at forme beslutningen om at invadere Irak. Men den britiske premierminister mener fortsat, at beslutningen om at vælte Saddam Hussein var den rigtige, og det får ingen ham til at bede om forladelse for, eftersom »verden er blevet et bedre sted«. Afdæmpet Blair Med denne halve undskyldning tacklede Blair det svære Irak-spørgsmål på Labours partikonference i Brighton. I en forholdsvis stilfærdig tale, der på forhånd var udråbt til at være en af hans sværeste, og som to gange blev afbrudt af højlydte demonstranter, indrømmede han, at oplysningerne om, at Saddam Hussein havde udviklet masseødelæggelsesvåben, var forkerte. Tid til samling Blair erkendte også, at Irakkonflikten havde splittet Storbritannien, og at han selv er et fejlbarligt menneske, som kan træffe forkerte beslutninger. Men han forklarede også, hvor vigtig krigen mod terror - inklusive den i Irak - efter hans opfattelse er og opfordrede sine partimedlemmer til at begrave uenigheden. »Hvilke uoverensstemmelser, vi end har haft, så bør vi forenes i vores beslutsomhed om at støtte det irakiske folk, indtil arbejdet er gjort færdigt«, sagde Blair. Ti-punktsplan Selv om Irak fik en del opmærksomhed, så handlede størstedelen af Tony Blairs næsten timelange tale dog om hjemmefronten og den politik, han vil føre, hvis Labour vinder en historisk tredje valgsejr i træk. Han fremlagde en tipunktsplan af initiativer, som han vil have gennemført, hvis partiet beholder regeringsmagten og fjernede den sidste rest af tvivl om, at han selv agter at lede det ind i næste valgperiode. De ti punkter omfatter initiativer inden for bl.a. uddannelse og sundhed, forholdene for pensionister, børnepasning, ny teknologi og asylsøgere, og planen er et åbenlyst forsøg på allerede nu at pejle vælgerne ind på, hvad de kan forvente af en Labour-regering efter næste valg. 'Mulighedsstat' Velfærdsstaten fra det 20. århundrede skal omdannes til en »muligheds-stat«, hvor alle har chancen for at få succes. Blair gjorde klart, at hans regering allerede har nået meget, ikke mindst som kompetente forvaltere af landets økonomi og på - for vælgerne så vigtige - områder som uddannelse og sundhed, men at der er meget mere at gøre, og at han havde brug for en tredje valgperiode til at fuldføre målet om at gøre Storbritannien til et bedre og mere retfærdigt samfund. Han forsøgte også at mane alle rygter om fejden mellem ham og finansminister Gordon Brown i jorden ved at erklære, at rivalen har været »en personlig ven i 20 år og den bedste finansminister, dette land nogensinde har haft«. I hjertet af EU Ud over Irak og krigen mod terror fyldte udenrigspolitikken ikke meget, men Blair nåede da at sige, at han ønsker at se Storbritannien indtage en plads »i hjertet af« EU, at han agter at tale Afrikas sag, når briterne til næste år leder G8-landene. Ydermere vil gøre det til en »personlig prioritet« at puste liv i den skrantende fredsproces i Mellemøsten, når det amerikanske præsidentvalg er overstået. Blair jokede Var talen forholdsvis stilfærdig, så var der også mere humor i den, end der plejer at være. Blair indledte den med himmelvendte øjne og en stikpille til medierne ved ironisk at betegne partikonferencen som »min foreløbig hårdeste uge siden den sidste, og indtil den næste«. Og han var ikke bleg for at gøre grin med de af de to etablerede partier stadig mere frygtede Liberale Demokrater ved at sige, at han ikke kunne tage dem alvorligt. Eftertænksomhed Men generelt var det ikke en sprudlende eller messende Tony Blair, der talte. Det var en mere eftertænksom og afdæmpet premierminister, der indirekte erkendte, at skal han genoprette befolkningens tillid til ham, så må han også fokusere mere på hjemlige problemer. Første skridt i retning af den forventede valgsejr blev taget tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























