Sulten plager i verdens rigeste land

Hylderne bugner med varer, og kunderne har travlt med at finde deres livretter. Altagracio Melo vil servere pasta for sin familie i aften, mens Catalina Martinez har bestemt sig for kylling. De behøver ikke bekymre sig om prisen, men skal holde øje med pointskilte. Der er nemlig ikke tale om et supermarked i det amerikanske overskudssamfund, men om et moderne suppekøkken. Tålmodigt har de to kvinder ventet sammen med snesevis af andre fattige kvinder - og der er hovedsagelig tale om kvinder i køen, og de har alle sammen en mørkere hudfarve - uden for Church of St. Paul & St. Andrew kirken på Manhattans fashionable Upper West Side. Her har velgørenhedsorganisationen West Side Campaign Against Hunger nemlig til huse i kælderen. Hver eneste dag møder New York Citys sultende og fattige masser op på hjørnet af 86. gade og West End Avenue eller et af de andre suppekøkkener. De medbringer poser, kufferter og indkøbsvogne fra de rigtige supermarkeder for at kunne tage fødevarer med hjem til tre dage per måned nøje afmålt efter et pointsystem, alt afhængig af hvor stor familien er. Fattige veninder Veninderne Catalina på 43 år og 26-årige Altagracio stammer begge fra Den Dominikanske Republik, men har permanent opholdstilladelse i USA. De bor på et herberg for hjemløse, Front Hotel. »Jeg har to rengøringsjob. Hver aften gør jeg rent fra 16 til 24, og i weekenderne har jeg to gange fire timer hos undertøjsforretningen Victoria's Secret. Jeg tjener i alt 1.200 dollar (7.200 kroner, red.) om måneden, men det forslår intet, når de fleste huslejer overstiger min løn«, fortæller Catalina. »Derfor bor jeg på herberg sammen med min 21-årige datter Judith og mit barnebarn Elijah på 11 måneder. Vi har boet på Front i 22 måneder, og inden da boede vi hos min mor. Vi deles om et rum, der fungerer som både opholdsrum, soveværelse, køkken og barneværelse. På herberget er der både gode og dårlige folk, beskidte og rene«. Manden forsvandt Catalinas mand forsvandt for længe siden, og det samme gjorde børnebidragene. Nu er hendes tre børn alle voksne og klarer sig selv bortset fra den yngste Judith. Den lille familie har delvis sygesikring på grund af Catalinas arbejde, men af samme årsag kan de ikke få indkøbskuponer fra bistandskontoret. Derfor er maden fra West Side Campaign særdeles velkommen. Det er den også hos Altagracio. Hun og hendes mand Daniel kom til USA for fire år siden. Daniel var lastbilchauffør i Puerto Rico, men har hverken været i stand til at finde arbejde eller lejlighed i New York, selv om der er håb forude ifølge Altagracio: »Vi har fundet en lejlighed gennem bistandskontoret til 125 dollar (750 kroner, red.) per måned. Bistanden betaler, indtil Daniel finder arbejde. Vi får også indkøbskuponer fra myndighederne, som vi kan veksle til varer i supermarkedet, men det slår slet ikke til. Derfor må vi ty til West Side Campaign«. Ægteparret Melo bor ikke alene på herberget. De har også deres toårige søn Jamie, mens storesøster Gordani på seks år bor hos sin bedstemor, der opholder sig i Puerto Rica. Går sultne i seng Doreen Wohl leder West Side Campaign Against Hunger. Hun fortæller, at organisationen bliver opsøgt af familier, enlige mødre, ungkarle, hjemløse, pensionister og børn. 80 procent er latinoer, 15 procent sorte og to procent hvide. Man uddeler ikke blot mad, men giver også kurser i jobtræning og lærer folk at tilberede sund mad. West Side Campaign får madvarer og penge fra delstatsmyndighederne, velgørenhedsgrupper, kirker og private. Organisationen blev grundlagt i 1978 og har i dag et budget på seks millioner kroner. »Vi gør et godt stykke arbejde, men det her er ikke nogen løsning. Det sørgelige er, at nødhjælp er den forkerte løsning. Folk skulle have rigtige job, som gjorde dem i stand til at handle ind i rigtige supermarkeder«, siger Doreen. Men der er hårdt brug for West Side Campaign og lignende organisationer. Ifølge Julia Erickson - leder af City Harvest, paraplyorganisation for en lang række grupper der afhjælper sult - så går over 25 procent af New York Citys børn sultne i seng. Flere suppekøkkener har anskaffet høje barnestole. Det bliver værre endnu. Children's Defense Fund, som følger børns vilkår i USA, placerer delstaten New York som nummer 13, når det gælder børn, der vokser op under fattigdomsgrænsen. Flere fattige i New York Newyorkerne er rykket tre pladser op ad den lidet flatterende liste siden 2002. Amerikanere, der lever under fattigdomsgrænsen, er i det hele taget steget inden for de seneste år. I USA går grænsen for fattigdom for en familie på fire ved en årsindtægt på 111.960 kroner. Amerikas Statistik, Census Bureau, bekendtgjorde i august, at antallet af fattige steg med 1,3 millioner i 2003 til 35,9 millioner eller 12,5 procent af den samlede befolkning. Stigningen har været størst blandt hvide og asiater. Næsten 16 procent af befolkningen eller 45 millioner lever uden sygesikring. Det skyldes især, at færre og færre arbejdspladser forsikrer deres ansatte. For mange fattige familier er det hver måned et valg mellem mad, husleje eller medicin. Marias valg Et sådant valg er snart dagligdag for Maria Tene fra New York-bydelen Queens. Familien kommer oprindelig fra El Salvador. Hun er separeret fra sin mand Leo og bor alene sammen med parrets fire børn fra to til 12 år i den lejlighed, som familien har beboet i 12 år. Men det bliver Maria næppe ved med. »Den månedlige husleje er på 960 dollar (5.760 kroner, red.). Jeg får 120 dollar (720 kroner, red.) om ugen fra min mand. Tidligere solgte jeg med en fortjeneste på 250 dollar (1.500 kroner, red.) om ugen frugt på gaden, som jeg havde købt i et supermarked og skåret i stykker og arrangeret. Men det bliver sværere med efterårets komme«, fortæller Maria. For første gang har Maria derfor måttet henvende sig hos West Side Campaign. Hun kan ikke få indkøbskuponer på bistandskontoret, fordi hendes mand er selvstændig. Selvstændig og selvstændig - Leo Tene er også gadesælger. »I denne måned ved jeg ikke, om jeg bliver i stand til at betale huslejen. Indtil nu har vi haft mad nok, men det begynder efterhånden at blive problematisk«, sukker Maria Tene. En af Amerikas 35,9 millioner fattige.