Familien appellerer for britisk gidsel

Kenneth Bigleys dramatiske og følelsesladede bøn om hjælp til premierminister Tony Blair er blevet fulgt op af flere appeller fra hans nærmeste familie til de islamiske terrorister, der fortsat holder det 62-årige britiske gidsels liv i deres hænder. Bigleys thailandske hustru, Sombat, har i Bangkok for første gang ladet sig interviewe af pressen og siger, at hun har besluttet sig for at stå frem efter at have set videooptagelsen af sin mand sent onsdag. Hårdtarbejdende Sombat Bigley henvender sig direkte til sin mands bortførere og bad dem om at udvise nåde. »Min mand, Ken, er en almindelig, hårdtarbejdende familiemand, som ønskede at hjælpe det irakiske folk, blandt hvilke han havde fundet mange venner. Jeg beder om jeres nåde og bønfalder jer om at løslade Ken, så jeg kan være sammen med ham igen, og så han også kan blive genforenet med sin familie i England«, siger hun. Tårevædet appel Bigleys 86-årige mor, Elizabeth, fremsæter også en tårevædet appel til bortførerne, som hun beder om at »sende ham hjem til mig i live«. Og andre familiemedlemmer fornyer deres appeller: »I har bevist over for verden, at I er engagerede og beslutsomme. Vær nådige, som vi ved, at I kan være. Løslad Ken til hans kone og familie. Vi beder jer, som en familie, om at vise nåde«, hedder det. Appel til Blair Appellerne kommer i kølvandet på Kenneth Bigleys egen hjerteskærende bøn om hjælp til Tony Blair, der blev udsendt over internettet sent onsdag aften. I løbet af den 11 minutter lange optagelse sagde en tydeligt udmattet og fortvivlet Bigley bl.a., at Blair er »den eneste person på Guds jord«, der kunne hjælpe ham, og han erkendte også, at »dette er muligvis min sidste chance. Jeg ønsker ikke at dø. Jeg fortjener det ikke«. Ifølge iagttagere plejer islamiske ekstremister i organisationen al-Tawhid al-Jihad ikke at lade deres fanger fremsætte sådanne videoappeller. Toby Dodge, en Irakekspert ved Queen Mary College i London, siger til The Guardian, at denne nye metode er en magtdemonstration fra gidseltagernes side. Sprede rædsel »Den direkte appel til Tony Blair handler meget mere om at udstille intens vold og frygt - og at understrege premierministerens manglende mulighed for at kontrollere situationen - end om at få opfyldt nogle bestemte krav. Hvad organisationen gør ved at hugge hoveder af og bruge videooptagelser og hjemmesider er bevidst lagt an på at være spektakulært. Det handler om at sprede rædsel og at gøre Irak til et sted, hvor ikkearabere ikke tør være«, siger Dodge. Gidseltagerne mener tilsyneladende, at de kan opnå noget ved at holde Kenneth Bigley i live efter at have myrdet de to amerikanske gidsler, der blev bortført samtidig med briten. Blair står fast Der er næppe tvivl om, at den store opstandelse over gidseldramaet i Bigleys hjemland i sig selv gør aktionen til en succes for terroristerne - også selv om de ikke skulle få opfyldt deres lidet overbevisende krav om at få irakiske kvindelige fanger frigivet. Hvad der næppe vil lykkes for dem, er at få den britiske regering til at forhandle. Tony Blair har endnu en gang været i forbindelse med familien Bigley, men regeringen står fast på, at den ikke indgår i dialog med terrorister. Ingen løsladelse Den irakiske overgangsregering har også trukket i land i spørgsmålet om at sætte i hvert fald en af de to tilbageværende kvindelige fanger - begge højtstående våbenforskere under Saddam Husseins regime - på fri fod. Den siger nu, at det ikke vil ske foreløbig; en mulighed, der ellers var blevet luftet tidligere, da irakerne og amerikanerne udsendte modstridende signaler. Den amerikanske uvilje mod at frigive de to kvinder udløser en vred reaktion fra Paul Bigley, en af det britiske gidsels tre brødre. Han beskylder USA for at »sabotere« forsøget på at få frigivet Kenneth Bigley.