Den spanske avis El Pais har offentliggjort seks stillbilleder, optaget af et overvågningskamera på den spanske Atocha-station, lige da tre bomber tidligt om morgenen 11. marts forvandler stationen til et helvede af ild, død og lemlæstelse. Inden for blot 13 sekunder ses tre bomber eksplodere i det holdende tog, mens ventende passagerer først kigger forundret for blot sekunder senere at flygte i panik. Sekunderne der chokerede verden Overvågningskameraet fortæller på det første billede, at klokken er 07.38.35. På dette tidspunkt er det få sekunder siden, at den første terrorbombe er eksploderet i togvogn nummer seks. Folk kigger forundret henimod en bølge af røg i den modsatte ende af stationen. På næste billede få sekunder senere eksploderer endnu en bombe i vogn fem, hvorved de ventende passagerer bades i lyset fra den eksploderende bombe. Otte sekunder senere eksploderer den sidste bombe i den togvogn, der er tættest på overvågningskameraet. Et enormt lysglimt fylder hele billedet, men man kan alligevel ane, at menneskerne på billedet nu for alvor er begyndt at flygte i panisk angst. Billeder en overraskelse Ifølge CNN er det spanske indenrigsministerium overrasket over, at billederne er kommet ud i offentligheden, fordi de stadig bruges som bevismateriale i sagen. Men El Pais har altså på en eller anden måde formået at få fat i billederne og har efterfølgende lagt billederne ud på avisens hjemmeside, hvor man, hvis man har abonnement, kan se de seks stillbilleder. Ingen dato for retssag Ved terrorbomberne i Madrid 11. marts 2003 blev 191 mennesker dræbt ved de ialt 10 bomber, der var placeret i forskellige tog, heraf et på Atocha-stationen. Udover de næsten 200 dræbte blev mere end 1.800 mennesker kvæstet. 55 mennesker er indtil videre blevet sigtet i sagen, heriblandt adskillige marokkanere, men efterforskningen er stadig i gang, og man har derfor endnu ikke sat en dato for retsagernes begyndelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























