Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kræver, at USA blander sig uden om de radikale ændringer i landets politiske system, som præsident Vladimir Putin vil indføre, angiveligt i kampen mod terrorisme. Lavrovs amerikanske kollega, Colin Powell, sagde tirsdag, at Putins initiativer til at ændre valgsystemet ligner »et tilbageskridt for demokratiske reformer«. Putin vil have mere magt Putin ønsker blandt andet, at han fremover selv skal udpege guvernørerne i de russiske regioner. I dag vælges guvernørerne ved demokratiske valg. Putin vil samtidig fjerne valg i enkeltmandskredse til underhuset, Dumaen, til fordel for rent partilistevalg. Han vil også begrænse antallet af partier. Lavrov anklagede fra et SNG-topmøde i Kasakhstan USA for at »blande sig i Ruslands indre anliggender« og mindede om, at USA greb til »barske« foranstaltninger efter terrorangrebene 11. september for tre år siden. Lavrov kaldte det »mildt sagt underligt«, at den amerikanske udenrigsminister vil belære den russiske ledelse om, hvordan det skal styre landet. Colin Powell giver udtryk for, »at demokrati kun kan have en bestemt form« som den amerikanske, sagde Lavrov. USA vil støtte Rusland USA advarede også Rusland mod at tage udemokratiske skridt efter gidseldramaet i Beslan i Nordossetien. »Vi vil prøve at støtte Rusland i det omfang, vi forstår landets politik og strategier«, sagde viceudenrigsminister Richard Armitage under et besøg i Prag. »Men vi er ret skuffede over, at det ser ud til, at Rusland er blevet mere hemmelighedsfuld om sine strategier og har lagt nogle begrænsninger på medierne, så vi ikke har fuld adgang til informationer«, sagde han og udtrykte håb om, at Rusland vil forklare, »præcis hvordan det vil videreføre krigen imod terror. Hvis vi er enige, kan vi hjælpe«. Flere russiske aviser kalder Putins nye tiltag for et »kup«. Dagbladet Kommersant skriver i en overskrift: »Putin tilsidesætter forfatningen«. Flere russiske forfatningseksperter tilslutter sig, at der er tale om krænkelse af forfatningens ånd for styrkelse af det parlamentariske system. Kommersant mener imidlertid ikke, at det vil ændre meget i praksis. »Præsidentadministrationen har allerede så stram kontrol med valgprocessen, at det er blevet et usædvanligt fænomen, at en kandidat, som den ikke støtter, kan vinde«. Det er dog sket, at Kremls kandidater til guvernørposter har tabt. Den mulighed forsvinder, når lokalbefolkningen ikke længere får lov til at vælge guvernører. »Rusland er det første land i verden, der vil bekæmpe terrorisme ved at skrotte demokratiske valg«, siger Julia Latynina, studievært ved Radio Moskvas Ekko. Hun mener, at terroristerne har nået en stor del af deres mål. »De tvang regimet ind i en no-win situation: »Indrøm jeres fejltagelser eller lad landet synke ned i diktatur««.