Indonesien fik ultimatum før ambassade-bombe

Lyt til artiklen

De indonesiske myndigheder fik stillet et ultimatum 45 minutter før en kraftig bilbombe i går eksploderede foran den australske ambassade i Jakarta og dræbte ni personer og kvæstede mere end 180. Det oplyser den australske udenrigsminister Alexander Downer, der er rejst til Indonesien med et hold bombeeksperter. Fik advarsel via sms Siden terrorangrebet mod en natklub på Bali i 2002, hvor 202 mennesker blev dræbt, deriblandt 88 australiere og tre danskere, har indonesisk og australsk politi haft et tæt samarbejde. »De modtog en sms-besked omkring 45 minutter før angrebet i går om, at der ville komme et angreb mod en vestlig ambassade, med mindre Abu Bakar Bashir blev sat på fri fod«, siger Alexander Downer ifølge Reuters. Den muslimske præst Abu Bakar Bashir sidder fængslet for at stå bag bombeangrebene mod Bali i oktober 2002 samt en række andre angreb, der menes at være udført af terrorgruppen Jemaah Islamiyah. Abu Bakar Bashir nægter enhver forbindelse til gruppen. Allerede i går udpegede de indonesiske myndigheder Jemaah Islamiyah, der har forbindelser til al-Qaeda-netværket, som hovedmistænkt i angrebet på den australske ambassade. Nye trusler mod Australien I en meddelelse på internettet tog gruppen skylden for angrebet, og truede med flere angreb mod australske interesser, hvis Australien ikke trækker sig ud af Irak. Det er endnu ikke bekræftet, at meddelelsen på nettet rent faktisk kommer fra Jemaah Islamiyah. Australien tilhører USA's mest loyale støtter i krigen i Irak. Derfor har australiere også været bekymrede for, at deltagelsen i krigen vil kunne få lige så katastrofale som bomberne i Madrid fik for Spanien. Australien er midt i en valgkamp, og ligesom i Spanien har oppositionen lovet at trække soldaterne ud af Irak, hvis de vinder valget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her