Militante islamister styrer Fallujah - amerikanerne er væk

Militante islamister strammer deres greb om de irakiske oprøreres højborg, Fallujah. Det sker, fire måneder efter at USA's militære ledelse indgik en våbenhvile med det formål at pacificere byen og give den irakiske regering kontrol over den, siger indbyggere i byen. Patruljer holder sig væk De yderliggående islamister har indført muslimsk sharialov i lokalsamfundet, udsendt dekreter og henrettet personer, der var anklaget for at spionere eller endda stjæle. USA's militærpatruljer kører ikke længere ind i byen, der ligger 40 kilometer vest for Baghdad. Heller ikke den såkaldte Fallujah-brigade, der blev oprettet af den irakiske overgangsregering i maj for at opretholde ro og orden i byen, virker længere i byen, efter at den blev opløst i denne uge. Årsag: Den 1.600 mand store brigade, der bestod af tidligere medlemmer af den irakiske hær og Saddam Husseins specialstyrker, havde ifølge avisen Los Angeles Times lidt for gode forbindelser til de oprørere, de skulle bekæmpe. »Fallujah blev faktisk snarere sikrere for oprørerne, der kunne søge tilflugt, planlægge angreb og fremstille bilbomber og andre bomber«, skrev den amerikanske avis lørdag. Oprørere kontroller store dele Store dele af Fallujah kontrolleres derfor nu fuldstændig af oprørerne. Andre dele afpatruljeres af politienheder, der sympatiserer med de militante muslimer. I Fallujah har man nedsat en mujahedin-shura (et råd) bestående af cirka 20 ledere af forskellige oprørsgrupper, hvis mål og taktik i mange tilfælde er modstridende. De planlægger guerillataktikken mod USA's styrker og håndhæver radikal islamisk lov. »Ingen kan påstå, at de kontrollerer Fallujah«, siger Muhammad Hassan al-Balwa, en forretningsmand, der selv har ledet byrådet, men som trak sig tilbage, da USA i april indledte en større militær operation mod Fallujah. »Der er mange magtcentre, og deres mål og slagord har intet til fælles«. »Jeg har sagt til amerikanerne: 'Hvis folk ikke ser, at der sker forandringer, vil modstanden vokse i omfang og styrke'«. Enighed om modstanden mod amerikanerne Han fortæller, at Fallujah-oprørerne er delt i grupper: Den største omfatter militante islamister, hvoraf nogle er tilhængere af en meget radikal linje, der - med lighedspunkter til det tidligere Talebanstyre i Afghanistan - søger at oprette et islamisk kalifat. En anden gruppe består af tidligere medlemmer af Saddam Husseins Baathparti, primært med en fortid i militæret og elitestyrkerne, mens den tredje gruppe består af nationalistiske stammefolk, som kæmper mod den militære besættelse. Det eneste, de er enige om, er, at de ønsker en amerikansk militær tilbagetrækning fra Irak. Deres opfattelse af, hvad der skal ske med landet efter besættelsen, er derimod uklar og ofte direkte modstridende. Byen er en vulkan Det seneste år har Fallujah været centrum for det sunnimuslimske oprør, der har rystet den amerikanske militære besættelsesmagt. Sunnimuslimerne udgør et mindretal, men har frem til Saddam Husseins fald traditionelt siddet på magten i Irak. Flere end 600 irakere blev dræbt, da USA's styrker i april indledte en tre uger lang militær offensiv mod byen, men det lykkedes ikke at kvæle oprøret. »Fallujah sidder på en vulkan, og medmindre nogen forsøger at lette trykket indefra, eksploderer det hele«, siger al-Balwa. Kampe og attentater Tidligere på ugen blev syv amerikanske soldater og tre medlemmer af den irakiske nationalgarde dræbt lige uden for Fallujah, da deres kortege blev angrebet af en bil fuld af sprængstoffer. Det var de største tabstal i måneder i forbindelse med et enkelt angreb. I den forløbne uge har USA's militær uden ophør bombarderet huse i Fallujah. Målet er, hvad USA betegner som tilholdssteder for den jordanske militante muslim Abu Musab al-Zarqawi, der anklages for mange af det seneste års bombeattentater og mord. Men samtidig har oprørerne indført deres egne love i lokalsamfundet. »Flere er blevet henrettet for tyveri og røveri«, fortæller al-Balwa. Der er blevet udstedt dekreter mod tyveri og røveri mod biler. Visse irakere lever i større sikkerhed end før. Men de, der anses for at være kollaboratører eller spioner, er blevet bortført og henrettet. Bortførelser og henrettelser I onsdags blev Bassem Muhammad Munajed, viceguvernør for provinsen al-Anbar, hvor Fallujah ligger, bortført fra sit hjem af maskerede og bevæbnede mænd. I sidste måned ydmygede de militante muslimer guvernør Abdul Karim Birjis ved at tvinge ham til at trække sig tilbage, efter at hans tre sønner var blevet kidnappet. Nogle dage senere anholdt amerikanske marineinfanterister provinsens politichef, Ja'adan Muhammad Alwan, der var blevet truet til at gå over til oprørerne. Ifølge USA's militære talsmænd var han mistænkt for korruption og mulige forbindelser til kidnapninger og mord. For nylig henrettede oprørerne også oberst Suleiman Hamad Ifaikhan, leder af den irakiske nationalgardes 506. brigade i Fallujah. Tiltrækker antiamerikanske oprørere Ifølge nogle iagttagere er byen blevet et brændpunkt, der tiltrækker udenlandske, antiamerikanske oprørere, der kommer til Irak fra lande som Syrien og Saudi-Arabien. »Halvdelen af Fallujahs indbyggere bryder sig ikke om, at disse personer er i byen«, siger Sadeq al-Moussawi, medlem af det monarkistiske parti, som har tætte forbindelser til lokale stammer. »Hvis vi skal gøre en ende på det, skal vi have efterretninger om hvert eneste hus, de bruger, men efterretningsfolkene har en fortid i Saddam Husseins regime, og vi kan ikke stole på dem«. Makaber video I andre byer er udviklingen gået samme vej som i Fallujah. USA's styrker patruljerer ikke længere i Ramadi, 20 kilometer vest for Fallujah, og heller ikke i Tal Afar, en lille by lige vest for Mosul i det nordlige Irak. Amerikanske styrker bevægede sig torsdag ind i byen Samarra, lige nord for Bagdad, for første gang i flere uger, efter at der var indgået en aftale med repræsentanter for de lokale myndigheder. Som et tegn på deres voksende magt har oprørerne i Fallujah udgivet en makaber video. Den sælges på markeder i Fallujah og i den irakiske hovedstad, Bagdad, og viser nogle af oprørernes prominente fanger. Halshugning En af scenerne viser provinsens guvernør, Abdul Karim Birjis, der hulkende overgiver sig. Men den mest ubehagelige scene, præsenteret af en yderligtgående gruppe, der efter sigende ledes af føromtalte al-Zarqawi, viser henrettelsen af en egyptisk mand, der oplyser, at han hedder Muhammed Fauzi Abdul Aíal Mutwali. Han indrømmer at have bedrevet spionage for amerikanerne i Fallujah og siger, at han fik 45 elektroniske chip, som han blev bedt om at anbringe i bestemte huse til hjælp for amerikanske luftangreb. For hver chip, han anbragte, fik han 150 dollar (ca. 900 danske kroner). Tre mænd står bag egypteren - to af dem bevæbnet med kalasjnikover og den tredje med en kniv. »Velsignet være og fred med den, der eksekverer dommen ved sværdet«, siger den tredje mand. »Vi sidder på skuldrene af de urene og politispionerne, de politifolk og soldater, som kører i Satans kortege. I dag på dette sted tager vi os Guds ret til at slagte denne forbryder«. Derefter læner han sig frem, og med ordene »Gud er størst« halshugger han egypteren og anbringer hans afskårne hoved oven på den livløse krop. Oversættelse: Lorens Juul Madsen