Alt så lyst og lykkeligt ud, da den japanske kronprins, Naruhito, i 1993 giftede sig med Owada Masako. Naruhito var vild med sin nye brud, og det samme var japanerne. Hun var moderne og veluddannet og var - for japanerne - det tiltrængte, friske pust, som måske endeligt kunne gøre op med en nostalgisk arv af samuraiværdier og bringe kejserhuset ind i det 21. århundrede. Reelt har monarkiet været styret af hoffets embedsmænd siden Anden Verdenskrig og har været en meget lukket og ufolkelig institution. Alt det skulle Masako lave om på. Men det var svært for den berejste Masako, som havde studeret i USA og havde udsigt til en karriere som diplomat, at vænne sig det isolerede liv bag paladset mure. Og acceptere, at hun blev placerede i anden række i forhold til hendes mand. Presset på Masako begyndte allerede, da det unge kronprinsepar vendte hjem fra deres bryllupsrejse. Japan manglede en tronarving, og hoffet holdt godt øje med tegn på en eventuel graviditet. Medierne hoppede med på vognen, og hver gang kronprinsessen aflyste et arrangement, gik medierne i selvsving over, at Masako endelig var blevet gravid. Snart skiftede rygterne karakter. Nu forlød det, at Masako ikke kunne få børn. Da hun besøgte et hospital i Fukushima for at donere blod, var det i medierne blevet til, at kronprinseparret søgte lægehjælp på grund af barnløshed. Snart var det unge par - ifølge ugepressen - så desperat, at de blandt andet tog ginsengpiller for at fremme viriliteten. Kronprins Naruhito fejede hver gang pressens spørgsmål til side med et vittigt svar om, at han ville overlade den slags sager til storken. Men presset på det unge par begyndte at blive mere intenst, og efterhånden måtte også prins Naruhito forholde sig mere jordnært til den manglende arving. »Jeg anerkender både den folkelige interesse i denne sag, og alvoren omkring den«, udtalte prinsen og gav for første gang udtryk for, at det også nagede ham, at der ikke dukkede en tronfølger op. Problemet I det mandsdominerede Japan var det på forhånd udelukket, at kronprinsen kunne bære på årsagen til, at parret ikke fik børn. I stedet blev det hentydet, at problemet lå hos Masako - på trods af, at der er flere eksempler på barnløse ægteskaber i den kongelige familie. Efter en ufrivillig abort i 1999 var der endelig jackpot i december 2001, da Masako fødte et velskabt barn. Men der var stadig et problem: barnet var en pige. Det 2.700 gamle kejserrige har mandlig arvefølge. Der manglede altså stadig en tronarving, og presset og mediemaskineriet kunne begynde forfra. Denne gang med rygter om, at den lille prinsesse var autist. I december 2003 blev presset for meget og Masako sygemeldte sig fra officielle pligter. For første gang gav kronprins Naruhito udtryk for bekymring over sin kones helbred. »I de seneste ti år har hun hårdt prøvet at tilpasse sig til den kejserlige familie. Nu er hun fuldstændig udmattet. Jeg håber i mit hjerte, at hun vil være hos mig i den nærmeste fremtid«, sagde han i maj i år. Både i hoffet og hos japanerne vakte udtalelsen forundring, fordi den så direkte beskyldte hoffet for Masakos tilstand. I juli erkendte hoffet forsigtigt, at kronprinsessen led af en psykisk sygdom som følge af det pres, livet ved hoffet udsatte hende for. Stormester Hideki Hayashida fortalte på et pressemøde, at sygdommen bl.a. medfører gentagne depressioner. »Den væsentligste årsag er stress, som skyldes hendes særlige status som kronprinsesse, problemer i forbindelse med hendes graviditet og abort samt hendes travle hverdagsliv, hvor det er svært at trække grænsen mellem offentlige og private forhold«, udtalte Hideki Hayashida. Kejserinde ok Siden er presset på kronprinsessen lettet en smule. Nylige undersøgelse viser, at tre ud af fire japanerne ikke har noget imod at få en kejserinde, hvis der ikke dukker en lille prins op. Emnet er også blevet bragt på bane politisk. Flere politikere er positive, men det kræver en forfatningsændring og kan tage lang tid. Tilbage er også muligheden for, at Naruhito tager en elskerinde - eller konkubine. Den løsning blevet f.eks. brugt, da Naruhitos oldefar, Yoshihito, blev født af en konkubine og dermed sikrede blodets linje. Selv om fremgangsmåden ikke er politisk korrekt i det moderne Japan, er det fremtiden for verdens ældste kejserrige, som står på spil.