Der gik ikke mange øjeblikke, før den røde tråd stod lysende klar, da Slobodan Milosevic genoptog sin indledende forsvarstale ved krigsforbryderdomstolen i Haag: Den tidligere jugoslaviske præsident - og nu anklagede for krigsforbrydelser og folkemord - spillede terrorkortet ud. Næsten fra første minut. Han fremhævede den påståede forbindelse mellem den kosova-albanske oprørshær UCK og Osama bin Laden. Og at der i de muslimske bosniakkers hær indgik militære enheder bestående af mujahediner - hellige krigere - fra Iran, Afghanistan og en række arabiske lande. Træningslejre for terrorister Ifølge Milosevic fik han i 1998 besøg i Beograd af den amerikanske fredsforhandler Richard Holbrooke. Den jugoslaviske præsident informerede amerikaneren om, at al-Qaeda i samarbejde med UCK havde oprettet militære træningslejre for terrorister i det nordlige Albanien tæt på grænsen til Kosova. På det tidspunkt havde al-Qaeda allerede bombet amerikanske mål i Kenya og Tanzania, og det stod klart for enhver, at terrorbevægelsen var USA's fjende, understregede Milosevic. 'Clinton og Albright vil blive holdt ansvarlige' Men, som han hånligt påpegede over for domstolen, så støttede den daværende amerikanske præsident Bill Clinton og udenrigsminister Madeleine Albright alligevel de albanske oprørere i Kosova i kampen mod Serbien. På trods af UCK's forbindelser til bin Laden og Al-Qaeda. »En dag vil disse forbindelser komme frem i lyset. Og der vil komme en tid, hvor Clinton og Albright vil blive holdt ansvarlige. Måske ikke for, hvad der hændte serberne, men for, hvad der skete deres egne«, sagde Milosevic med en slet skjult hentydning til 11. september. Længere inde i sin forsvarstale spillede han videre på Vestens angst for muslimsk herredømme. Fokuserede på den tidligere bosniske præsident Alija Itzebegovics ambitioner om et sammenhængende islamisk område »fra Marokko til Indonesien, fra Afrika til Europa«, som Milosevic udlagde teksten. »I sin islamiske deklaration fra 1990 talte Itzebegovic om, at islamiske institutioner ikke kan eksistere side om side med ikke-islamiske institutioner. Tænk på, hvad alle ikkemuslimer i Bosnien må have tænkt, da de hørte dette«, sagde Milosevic. Tilsyneladende i fin form Som i forgårs var det en Slobodan Milosevic i tilsyneladende fin fysisk form, der af retsformand Patrick Robinson fik ordet et par minutter over ni i går morges. Tilbagelænet, halvt vendt mod tilhørerne og journalisterne - og dermed også med siden til de tre dommere - læste han skødesløst op fra det ene dokument efter det andet. Citerede vestlige aviser i en lind strøm og ikke altid lige sammenhængende. Og sprang fra tue til tue i en komprimeret fremstilling af ti års krig på Balkan. Altid reaktion på overgreb En fremstilling, som omhyggeligt undgik at forholde sig til de konkrete anklager for krigsforbrydelser og folkedrab, som Milosevic står over for. Og som hele tiden kredsede om dette ene: Hvad serberne end havde foretaget sig - i Kroatien, Bosnien og Kosova - så var det altid sket som en reaktion på de overgreb, som serberne blev udsat for fra kroaternes og muslimernes side. Og når Milosevic endelig omtalte, at der var sket forbrydelser, som helt eller delvis kunne tilskrives serbere - blandt andet i Srebrenica - så understregede han omhyggeligt, at der ikke eksisterede skyggen af bevis for, at forbrydelserne havde forbindelse til ham.