Tjetjensk valg efter Kremls bog

Det tjetjenske præsidentvalg gik søndag helt som forudset, og tjetjenske vælgere viste sig at dømme efter de officielle resultater igen som blandt de allermest aktive i hele det russiske rige og trodsede alle vanskeligheder ved at stemme i den fortsat krigsplagede republik. 80 procent skal have stemt, heraf 74 procent på Kremls kandidat, den 47-årige tidligere indenrigsminister Alu Alkhanov. Vil ikke forhandle med seperatister Han lovede med henvisning til sine mange års erfaring som generalmajor i politistyrkerne at intensivere nedkæmpelsen af separatisterne og kaldte det en »misforståelse«, at pressen har tillagt ham vilje til forhandling med oprørsleder Aslan Maskhadov. »Jeg har aldrig sagt, at det er nødvendigt at forhandle med Maskhadov, men altid at Maskhadov kun har én mulighed: at undskylde over for sit folk, at han kastede dem ud i krig, og lade sig stille for retten«, sagde Alkhanov på en pressekonference i Grosnij. Separatisterne »kan dræbe og lave eksplosioner, men folkets vilje har kastet dem i historiens skraldespand, og Maskhadov har selv valgt den vej. Snakken om Maskhadovs imaginære legitimitet er hen i vejret«, sagde Alkhanov. Oprørernes netside kavkaz-center.com kalder præsidentvalget »illegitimt«, og Maskhadov, der blev valgt til præsident ved et internationalt overvåget valg i januar 1997, for »tjetjenernes eneste legitime præsident«. Topstyret Maskhadov, der var kendt for tæt kontakt med befolkningen, har holdt sig skjult siden den russiske genindmarch i Tjetjenien i 1999. Ved den lejlighed annullerede Kreml den russisk-tjetjenske fredsaftale, som afsluttede den første krig i august 1996 og stemplede Maskhadov som terrorist. Russiske og internationale medier sætter store spørgsmålstegn ved det officielle resultat af præsidentvalget efter en topstyret valgkamp, ensidigt til fordel for Alkhanov samt tomme valgsteder i byer, hvor der officielt var rekordagtigt fremmøde. Bestemt på forhånd Alkhanovs nærmeste konkurrent, Movsur Khamidov, der fik lidt over otte procent af stemmerne, truer med retssager om valgsvindel. Han siger til Moscow Times, at valgresultatet var bestemt på forhånd. »Hvis det stod i drejebogen, at et bestemt antal skulle have stemt inden klokken ti, så fik de det resultat, helt uafhængigt af virkeligheden«. Hans stab af observatører havde f.eks. ikke set en eneste vælger ved et valgsted i Grosnij først på eftermiddagen, selv om valgdeltagelsen på det tidspunkt var registreret til 35 procent. Ved flere valgsteder var stemmeurnerne godt fyldt op, da valgstederne åbnede om morgenen. Ved valgsted nr. 406 i Grosnij tilkaldte Khamidovs folk anklagemyndigheden. »De valgtilforordnede ønskede ikke, at vi skulle lave ballade og tilbød at dele en bestemt andel af stemmerne med os, men det gik vi ikke med til«, siger Sharip Tsurujev, medlem af Khamidovs kampagnestab.