Han blev kaldt 'en helgen i jakkesæt', og resultaterne af hans politiske gerning blev betegnet som mirakuløse. Men derfra og til at opnå vaskeægte helgenstatus i Vatikanet er der åbenbart et pænt stykke. I hvert fald synes en årelang kampagne for at ophøje den afdøde franske politiker, Robert Schuman, til helgen at være godt på vej til at lide skibbrud. Daværende udenrigsminister Schuman lancerede i 1950 - på foranledning af Jean Monnet - planerne om en europæisk kul- og stålunion som skulle være et første skridt på vejen mod en politisk føderation. Et af hovedformålene med projektet var at binde Frankrig og Tyskland så tæt sammen, at de to store europæiske nationer aldrig mere ville bekrige hinanden. Opbakning fra Chirac Kampagnen for at ophøje Schuman til den 'salige Robert' - et afgørende skridt på vejen mod kanonisering - blev i sin tid søsat på privat initiativ i hans hjemby, Metz. Kampagnen har siden fået opbakning fra blandt andre Frankrigs præsident, Jacques Chirac. Et af Schuman-tilhængernes argumenter er, at den fransk-tyske forsoning efter Anden Verdenskrig i sig selv var mirakuløs. Men det har tilsyneladende ikke overbevist det undersøgelseshold, der gennem 14 år har kortlagt Schumans begivenhedsrige liv for at klargøre, om han opfylder Vatikanets betingelser for helgenstatus. Miraklet mangler Det afgørende bevis mangler. »Vi har brug for et mirakel, og vi har ikke været i stand til at finde et. Alt, hvad vi har, er opbygningen af Europa efter krigen, og det anerkender Rom ikke som et ægte mirakel«, siger undersøgelsens leder, Jean Moes, til det i øvrigt temmelig EU-skeptiske britiske dagblad, the Daily Telegraph. Det er altså ikke godt nok, at den stærkt troende katolik var en asket, der levede af æg og salatblade og modtog den hellige nadver hver morgen. Ej heller, at han aldrig blev gift og af den vesttyske kansler, Konrad Adenauer, blev betegnet som »en helgen i jakkesæt«. Der skal mere til Vatikanet erkender, at Schuman var en ægte og from katolik, men der skal mere til for at blive en helgen. Det har nok heller ikke hjulpet, at han var politiker. Den seneste af slagsen, der blev kanoniseret, var englænderen Sir Thomas More, der blev henrettet i 1535 efter at have modsat sig Henrik den Ottendes skilsmisse fra Katarina af Aragonien. Der gik 400 år, inden Sir Thomas blev til Sankt Thomas, mens så længe behøver Schumans tilhængere ikke at vente. Sagen bliver formentlig definitivt afgjort inden årets udgang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Debatindlæg af Ole Olsen




























