Tjetjenien skal vælge ny præsident - Moskva bestemmer hvem

Dagens tilbud til vordende mødre i Tjetjenien: Hvis I føder jeres barn 23. august, kan I se frem til en kontant bonus på ca. 1.000 kroner for en pige og det dobbelte for en dreng. Det lyder måske som en forsinket aprilsnar, men det er det nu ikke. Det er derimod endnu et indslag i en i forvejen omstridt valgkamp op til præsidentvalget i den krigshærgede, russiske udbryderrepublik Tjetjenien 29. august. Valg på præsidentens fødselsdag Datoen 23. august er nemlig den myrdede præsident Akhmad Kadyrovs fødselsdag og har dermed givet hans prorussiske allierede anledning til at ære hans minde med kontante pengegaver kun seks dage før præsidentvalget. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC er også gader og pladser i tjetjenske byer samt et museum blevet opkaldt efter Akhmad Kadyrov, der blev myrdet af tjetjenske oprørere ved et bombeattentat i den tjetjenske hovedstad Grosnij 9. maj. De kuriøse tiltag for at fremstille den tidligere præsident som nationalhelt bestyrker indtrykket af, at Ruslands præsident Putin og hans ledelse i Kreml nok en gang - og ligesom i oktober sidste år, da Karydov blev valgt - vil sikre valget af deres egen prorussiske kandidat til posten som Tjetjeniens præsident. Ifølge de officielle resultater fik den nu myrdede Akhmad Kadyrov sidste år over 80 procent af stemmerne. Der blev imidlertid påvist omfattende valgsvindel og afpresning af vælgere med trusler om repressalier, hvis de ikke stemte på Kadyrov, der siden styrede Tjetjenien med jernhånd på vegne af Kreml. Kandidat Både russiske og tjetjenske kommentatorer mener, at Moskva nu vil sikre sig valg af den nuværende indenrigsminister, Alu Alkhanov, til posten som præsident - uanset tjetjenernes stemmeafgivelse. Formodningerne blev bestyrket, da Malik Saidullajev - den formentlig farligste udfordrer til Alu Alkhanov - blev nægtet adgang til stemmesedlen i forrige uge. Han havde »udfyldt registreringspapirerne forkert«, hed det i den officielle begrundelse med henvisning til, at han havde opgivet sit fødested til »Den Tjetjenske Republik«. Men dengang, i 1964, hed det Den Tjetjensk-ingusjetiske Republik, og så klappede valgkommissionens fælde. »Hvis valget var demokratisk, ville Saidullajev være en meget seriøs kandidat til præsidentposten. Han har gode forbindelser, han er rig og veluddannet. Men sidste år var det Kreml, og ikke tjetjenerne, der valgte præsidenten. Det bliver det også i år«, siger Tjetjenien-specialisten Aleksej Malasjenko fra tænketanken Carnegie i Moskva. Også sidste år søgte Malik Saidullajev opstilling, men valgkommissionen kendte så mange af hans stillere ugyldige, at den endte med helt at afvise hans kandidatur. Saidullajev er en populær person i det fattige Tjetjenien, fordi han har bidraget rundhåndet til velgørenhedsarbejde til gavn for flygtninge i naborepublikken Ingusjetien og tilbageblevne eller hjemkomne i Tjetjenien. Trods den seneste afvisning af hans kandidatur er Malik Saidullajev på ingen måde slået. Han siger til russiske medier, at han vil stille op igen, men »i et uafhængigt Tjetjenien«. Optrapning Ingen repræsentant for den del af befolkningen, der ønsker uafhængighed af Rusland, er tilladt opstilling til næste uges valg. Det har fået de mest militante af dem til at intensivere angrebene på russiske stillinger, mens tjetjenske terrorister under valgkampen har optrappet likvideringerne af tjetjenere, der samarbejder med de russisk støttede myndigheder. Blandt dem er Tamara Khadsjijeva, lokal leder af den russiske præsident Putins parti, Forenet Rusland, der sidste måned blev skudt i sit hjem i byen Sjali. Tjetjeniens anklagemyndighed kaldte det et lejemord, »som uden tvivl har forbindelse med valget 29. august«. Den fungerende præsident, russeren Sergej Abramov, havde få dage forinden overlevet et bombeattentat mod sin bilkortege i Grosnij. »Oprørerne gør, som de sagde, de ville gøre. Det er der ikke fundet nogen modgift imod«, siger Aleksej Malasjenko. Tjetjenien-eksperten mener, at oprørernes intensiverede angreb har vist, at den mere end ti år lange russisk-tjetjenske krig ingen ende har. »De har masser af styrke«, siger han om oprørerne, der kæmper for løsrivelse fra Rusland, der ikke er til sinds at give slip på Tjetjenien i det strategiske nøgleområde Nordkaukasus, der efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev Ruslands sydgrænse med flere andre historisk oprørske folk end tjetjenerne. En olieledning fra Det Kaspiske Hav gennem Tjetjenien er blandt de interesser, som Rusland vil forsvare gennem fastholdelse af Tjetjenien. Arbejdsløshed Trods støtten fra Moskva har den formodentlig kommende præsident, Alu Alkhanov, ikke blot talt russerne efter munden. Tværtimod har han afvist Kremls påstand om en »normalisering« af situationen i Tjetjenien og fremhævet, at 76 procent af tjetjenerne er arbejdsløse. Derudover er kun en sjettedel af de 2,3 milliarder dollar eller ca. 13 milliarder kroner, der er afsat på det russiske budget til genopbygning af republikken, nået frem. Af de 88.000 ansøgninger om den lovede kompensation for ødelagte huse er under en tiendedel blevet imødekommet. »Arbejdsløshed og dårlige levevilkår tvinger folk ind i kriminelle grupper. Så længe sociale problemer forbliver uløste, vil fuld stabilisering ikke være mulig«, siger Alu Alkhanov, som også anklager russiske sikkerhedsstyrker for bortførelser af uskyldige. »De organer pågriber folk uden varsel. Enhver tjetjener kan blive kidnappet i sit eget land«. Alkhanov støttes af den myrdede præsidents søn, Ramsan Kadyrov, som også stod - og stadig står - i spidsen for faderens private hær. Menneskerettighedsgrupper anklager disse styrker, de såkaldte kadyrovtsij, for at stå bag bortførelser og ekstrem vold imod den tjetjenske civilbefolkning. Frizone Alu Alkhanov har gentagne gange sagt, at han vil fortsætte sin forgængers politik. Han er dog kommet med en ny idé: Han vil gøre det olierige Tjetjenien til en økonomisk frizone frem til 2013 for at sætte gang i økonomien. For, som han siger: »Tjetjenien må selv afgøre, hvad det skal gøre med sine naturlige og underjordiske ressourcer«. Oprørerne har bebudet, at de også vil dræbe vinderen af det forestående valg. At det er en ekstraordinært farlig post ses af, at kun en af Tjetjeniens tidligere præsidenter stadig lever, nemlig den folkevalgte Aslan Maskhadov, der jages intensivt af russiske styrker, som beskylder ham for terrorisme. Den første præsident fra 1991, Dsjokar Dudajev, fik russerne ram på i 1996, og hans efterfølger, Selimkhan Jandarbijev, blev i februar dræbt ved et bombeattentat i Qatar, som siden idømte livsvarigt fængsel til russiske efterretningsagenter, der blev dømt for at stå bag. Med det tjetjenske attentat imod Akhmad Kadyrov i maj står det 2-1 i russernes favør. Men flere liv er i fare. Ifølge uafhængige russiske kommentatorer er der udsigt til endnu et valg, som koster mange menneskeliv, og ingen udsigt til afslutning på krigen.