Fanger klager over 'umenneskelige' forhold i israelske fængsler

Unge palæstinensere demonstrerer i Gaza mod de israelske myndigheders behandling af de indsatte i de israelske fængsler. - Foto: AP
Unge palæstinensere demonstrerer i Gaza mod de israelske myndigheders behandling af de indsatte i de israelske fængsler. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En psykologisk krig er brudt ud mellem fængselspersonalet og de palæstinensiske fanger i de israelske fængsler. 1.500 fanger indledte i går en sultestrejke for at presse myndighederne til at give dem bedre forhold, men det er israelerne ikke parat til og vil i stedet bruge psykologiske kneb til at nedbryde fangerne. Bliver behandlet 'som aber' Palæstinenserne protesterer mod det de kalder umenneskelige forhold og 'at de behandles som aber'. De vil blandt andet have lov til flere familiebesøg, mulighed for at telefonere, bedre sanitære forhold og færre kropsvisiteringer. De israelske myndigheder slår strejken hen som et palæstinensisk forsøg på nemmere at kunne komme i kontakt med de militante grupper. De vil ikke slække på sikkerheden i frygt for, at fangerne vil få lettere ved at organisere angreb fra deres celler. »For min skyld kan de strejke en dag, en måned, indtil deres død. Vi vil affærdige denne strejke, som om den aldrig havde fundet sted«, siger sikkerhedsminister Tzahi Hanegbi. Barbeque skal nedbryde fangerne Fængselspersonalet har allerede konfiskeret salt, slik og cigaretter, som fangerne havde gemt for nemmere at klare sig igennem strejken og helt nægtet fanger besøg. Nu forbereder de sig på at grille kød lige udenfor fangernes celler for at nedbryde deres vilje. Det vil blot være den første af flere psykologiske kneb, som de israelske fængselsmyndigheder vil tage i brug, inspireret af den taktik, der blev brugt mod militante nordirere i 70'erne og 80'erne. Bred sympati I første omgang er mindst 1.500 fanger en del af strejken, men det ventes at størstedelen af de i alt 7.500 palæstinensiske fanger i de israelske fængsler vil følge trop. Derudover har den palæstinensiske regering opfordret til en sympatistrejke på onsdag, og i flere byer på Vestbredden og i Gaza bliver der demonstreret mod behandlingen af fangerne. Strejken kan dog også få et mere voldeligt aspekt. De militante palæstinensiske grupper planlægger i følge den israelske avis Haaretz at støtte fangerne gennem kidnapninger, og en bombe blev her til morgen fundet foran et af fængslerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her