Benene er let bøjede, ryggen skråner bagud, den ene hånd hviler på hoften, mens den anden holder godt fat om tissemanden, der sender en lang stråle ned i et stort kar et par meter under fødderne. Tusindvis af turister fra hele verden valfarter dagligt til gadehjørnet i Bruxelles for at se Belgiens mest berømte dreng, Manneken Pis. Men mange bliver skuffede, når de ser bronzestatuen, der kun er 55,5 cm høj. Andre bliver glade og overraskede, fordi de kommer en dag, hvor han er klædt ud som Elvis, julemanden eller Nelson Mandela. Hver gang, der er noget at fejre i byen, bliver den lille dreng klædt anstændigt på til lejligheden. Manden bag de farverige dragter, Jacques Stroobants, har i næsten 30 år været personlig designer for Manneken Pis. Men 1. september går han på pension, og ingen ved, hvad der så skal ske. »Det er et af de vigtigste job i byen. Vi har mange andre attraktioner, men Manneken Pis er den mest folkelige, så det er vigtigt, at vi får en, der kan tage sig godt af ham«, siger Jacky Maes, der sælger kopier af drengen fra sin souvenirbutik på det modsatte gadehjørne. Krævende job »Det er også et krævende job. For nok er han ikke klædt ud hver dag. Men nogle gange skifter han tøj tre gange om dagen, fordi der er udenlandske delegationer på besøg i byen«, fortæller Jacky Maes, hvis personlige favorit er Elvis-dragten. 62-årige Stroobants, der bruger det meste af sin tid på at tage sig godt af Manneken Pis, selv om han også er kustode på et museum, vil gerne blive. Han har opfordret byen til at genansætte ham. »Jeg beder ikke om andet end at komme til at arbejde med Manneken Pis, når jeg er gået på pension«, siger han til Reuters. Hvis det ikke lykkes, håber han, at hans efterfølger vil sætte lige så meget pris på jobbet, som ham selv. »Hvis han ikke elsker det, vil han ikke gøre det godt«, siger Stroobants. En af historierne om Manneken Pis' oprindelse lyder, at han blev lavet for at ære en dreng, som urinerede på en brand og dermed reddede Bruxelles fra at blive raseret. 740 dragter Selv om den lille tissetrold har snart 600 år på bagen, så var det først i 1698, at han fik tøj på. Det var i forbindelse med, at byen fejrede sin genrejsning efter et fransk bombardement. Dragten bestod af en blå satinjakke og en hat med fjer. Traditionen udviklede sig, og i dag har Manneken Pis omkring 740 dragter i sin garderobe, som er tilgængelig for turister i et museum på Grand Place. Her vil der sikkert være mulighed for at møde Jacques Stroobants efter 1. september, hvis bystyret ikke giver efter for det folkelige pres. »Jeg håber, han kan blive. Han er den bedste«, siger Jacky Maes, inden han langer endnu en figur over disken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























