Hvordan kom den indsatte fange i Hall-fængslet, Tony Olsson, ud af sin aflåste celle? Og hvordan fik han fat i en pistol, som han truede to vagter på livet med, før han i aftes flygtede fra fængslet sammen med tre andre? Det svenske politi arbejder ud fra en teori om, at Tony Olsson og de andre fanger fik hjælp fra nogen blandt personalet i fængslet, skriver Dagens Nyheter. Talsmand fra Stockholm Politi, Sven Åke Claesson, oplyser, at de sammen med det svenske rigspoliti tror, at der er tale om et 'insider-job'. »Det er derfor vi er blevet med tekniske undersøgelser af fægnslet hele dagen«, siger Sven Åke Claesson til Dagens Nyheter. Mest kontakt med fængselspersonale To kvindelige vagter gik i aftes ned i en af Hall-fængslets afdelinger efter et opkald, hvor en fange bad om hjælp. Der blev de mødt af fangen Tony Olsson, som stod uden for sin celle med en pistol i hånden, og han brugte dem som gidsler, mens han tvang sig vej ud af fængslet. Fangerne har næsten kun haft kontakt med fængselspersonalet det senste stykke tid, oplyser vikariende fængselsdirektør, Tomas Berger. »De har jo siddet på en isolationsafdeling uden adgang til de andre indsatte. Ind imellem møder de dog andre isolationsfanger for eksempel før en gåtur«, fortæller Tomas Berger til Dagens Nyheter. Ingen spor af flugtfanger Tony Olsson er dømt for livstid for drabet på to politimænd i 1999. Han betegnes som farlig, og politiet opfordrer borgerne til at være forsigtige, hvis de ser de fire flugtfanger. Der er endnu ingen spor af fangerne, men flugtbilen er fundet ved en sø nær fængslet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























