En oprørsgruppe i Sudan appellerer til verdenssamfundet om omgående at sende soldater til landets urohærgede Darfur-provins for at dæmme op for den humanitære krise på stedet. I sidste uge brød fredsforhandlingerne mellem oprørsgrupperne i Darfur sammen. »Vi beder USA, FN's generalsekretær, EU og Den Afrikanske Union om straks inden for de kommende dage at indsætte soldater for at sikre nødhjælpsleverancer til millioner af flygtninge«, siger en talsmand for Sudans Befrielseshær (SLA) til det franske nyhedsbureau AFP. Abdel Wahed Mohammed Nur tilføjer, at en militærintervention vil »afværge en humanitær katastrofe af enorme proportioner«. Sudan støtter overgreb FN betegner den humanitære krise i det vestlige Sudan som den for øjeblikket værste i verden. USA, FN og EU har krævet, at regeringen i Khartoum øjeblikkeligt afvæbner Janjaweed-militserne, der står bag overgrebne, og får dem til at respektere en våbenhvile. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har fremlagt beviser for at Janjaweed-militsen har fået støtte til våben og støtte fra regeringen i Khartoum. USA: »folkedrab« i Darfur USA´s kongres vedtog for nylig en resolution, der kalder overgrebne i Darfur for »folkedrab«, og EU advarede i går Sudan om, at landet risikerer at blive genstand for sanktioner, hvis der ikke hurtigt sker fremskridt i bestræbelserne på at standse blodsudgydelserne i Darfur. Flere lande, heriblandt Danmark og Storbritannien har indvillget i at sende soldater til landet. Sudan har indtil videre svaret igen ved at opfordre FN til at blande sig udenom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
»Selv min pik er splittet mellem kulturer«
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























