Den franske udenrigsminister har ingen planer om at aflyse sit besøg i Israel og har ladet forstå, at Frankrig er villig til at lægge den diplomatiske strid mellem de to lande bag sig i en fart. Men Frankrig afventer dog fortsat en forklaring på, at den israelske premierminister, Ariel Sharon, søndag opfordrede alle franske jøder til at emigrere og flytte til Israel »straks« på grund af den tiltagende antisemitisme. Minister: Sharon har nok været uopmærksom Mandag lød reaktionen fra den franske præsident, Jacques Chirac, at Sharon »ikke er velkommen i Frankrig«, før der kom en undskyldning eller en forklaring. Men udenrigsminister Michel Barnier siger, at han ikke ønsker »at gå ind i en polemik om Sharons planlagte besøg«. Michel Barnier siger, at Sharon tilsyneladende ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på de franske bestræbelser på at bekæmpe antisemitismen og beskrev situationen i Frankrig fejlagtigt. »Mens vi venter på den forklaring, vi har udbedt os, bør vi bruge tiden, vor energi, intelligens og initiativ til at finde en fredelig løsning på regionens problemer«, siger Barnier. Sharon-talsmand: 'En misforståelse' Den israelske regeringstalsmand Avi Pazner er med på at ryge fredspibe. »Dette er en misforståelse mellem Israel og Frankrig, som skyldes kulturelle forskelle«, siger Avi Pazner. Han fortsætter i mere forsonende toner: »Vi opfatter Frankrig som et venskabeligt land, som vi ønsker en tæt dialog med. Jeg håber, at dialogen kan fortsætte, og at vi kan få bragt denne misforståelse af vejen«, siger Avi Pazner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























