11. september-kommission: Regeringer sov i timen

Den kommission, der efterforsker begivenhederne 11. september, kritiserer både den nuværende Bush-regering og den tidligere Clinton-regering (1997-2000) har svigtet, når det drejer sig om at forstå og bekæmpe terrortruslen fra bin Ladens al-Qaeda-netværk. Kommissionen, der har foretaget en detaljeret gennemgang af månederne og årene op til 11. september-terroren, anbefaler bl.a. en omfattende reform af det amerikanske efterretningssystem. Systemfejl Kommissionen peger på 'dybe systemfejl' og adskillige forpassede muligheder for at forhindre angrebene, der kostede knap 3.000 personer livet. »Terrorisme var ikke en altoverskyggende national bekymring for hverken regeringen under præsident Bush inden 11. september 2001 eller for præsident Clinton«, skriver kommissionen i sin 567-sider lange rapport ifølge nyhedsbureauet Reuters. Kommissionen har haft ti medlemmer - fem demokrater og fem republikanere - og den fælles rapport er underskrevet i enighed af hele kommissionen. Efterretningstjenester skal reformeres Kommissionen anbefaler, at de amerikanske efterretningstjenester skal gennemgå en omfattende reform. Kommissionen forestiller bl.a., at der skal oprettes et nationalt antiterrorcenter for bedre at koordinere og dele oplysninger om terrortrusler i fremtiden. Kommissionen mener også, at der bør udpeges en national efterretningsretningschef, som de forskellige grene - FBI, CIA, den nationale sikkerhedstjeneste og i Pentagon - skal referere til. »Den nationale efterretningschef skal føre tilsyn med og på regeringens vegne planlægge efterretningsmæssige operationer i større sager«, hedder det i rapporten. Tjenester 'reagerede ikke på trusler' I sommeren 2001 var der uro og bekymring blandt mange efterretningsfolk om, at 'noget forfærdeligt' var under opsejling. Advarslerne var talrige, men ikke specifikke, men på topniveau formodede man, at FBI tog sig af sagerne. FBI blev aldrig spurgt om, hvad man foretog sig i anledning af trusler og fik heller ingen instrukser om, hvad der skulle ske. »De hjemlige tjenester reagerede ikke på truslerne. De fik ikke udstukket en kurs, og der var ingen planer at iværksætte. Grænsekontrollen blev ikke intensiveret. Transportsystemerne blev ikke forstærket, og befolkningen fik ingen advarsler«, skriver kommissionen. 'Angreb burde ikke have overrasket' Ifølge kommissionen forpassede FBI og CIA ti muligheder for at analysere eller dele oplysninger, der kunne have ført til, at terrorangrebene blev forhindret. »Angrebene kom som et chok, men burde egentlig ikke have været nogen overraskelse. De islamiske ekstremister havde givet mange advarsler om, at de gik efter at slå amerikanerne ihjel i stort tal uden at skele til, om de var civile eller ej. Den mest alvorlige fejl var den manglende forestillingsevne. Vi tror ikke, at lederne forstod alvoren i truslerne«, hedder det i rapporten. Påvirker valgkamp Med en kritik, der både retter sig mod en republikansk og en demokratisk regering, har begge parter i den amerikanske præsidentvalgkamp fået ny ammunition. Men tungest vurderdes kritikken at ligge på George W. Bush's skuldre, fordi han var præsident, da angrebene fandt sted. Det Hvide Hus har da også forsøgt at forhindre, at kommissionen i det hele taget blev nedsat. Bush vil 'agere' Præsident Bush kalder i dag kommissionsrapporten 'solid og stærk', men har ikke villet kommentere konklusionerne. Han siger, at han vil nærlæse kommissionsrapportens 'konstruktive anbefalinger'. Intet samarbejde mellem al-Qaeda og Irak Kommissionen fastslår i øvrigt, at der ikke eksisterede noget samarbejde mellem Irak og al-Qaeda - en påstånd, som præsident Bush fremførte igen og igen, da han argumenterede for en krig mod Saddam Husseins Irak. Bush var så ihærdig, at et flertal af amerikanerne den dag i dag er overbevist om, at Irak og al-Qaeda var forbundne inden terrorangrebene. Kritik af rapport Den tidligere antiterrorchef i USA, Richard Clarke, som har arbejdet for både Bush og Clinton, kritiserer kommissionens rapport. Rapporten lader mange spørgsmål stå ubesvarede, siger han. »Enighed i kommissionen var åbenbart vigtigere end at tage hul på det kontroversielle. Kommissionen har skabt en typisk Washington-rapport«, siger Clarke ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han uddyber ikke udtalelsen.