Et tysk skib samlede i sidste måned 36 sudanske og endnu en afrikaner op, som var flygtet fra det borgerkrigshærgede Darfur-område. De flød rundt i en lille båd, som var ved at synke. Men det tyske skib Cap Anamur kan nu ikke slippe af med de uventede passagerer. Skibet ligger en mil ud for Sicilien, men den italienske regering afviser at lade flygtningene komme i land. Læger og en præst om bord Ifølge BBC er to læger og en præst sendt ombord for at tilse de stadig mere desperate flygtninge, som kan se land, men som ikke kan komme fra borde. Flere af dem truer med at overtage kontrollen med skibet eller kaste sig over bord. Besætningen frygter for sin sikkerhed. Det italienske indenrigsministerium har udtalt, at de passagerer, som er syge, kan blive ført til et lokalt hospital, men selve skibet får ikke lov til at komme i havn. Den italienske regering siger, at kaptajnen skulle have ladet passagererne komme i land på Malta, hvis farvand han har passeret. FN lægger pres FN har udtrykt bekymring for passagererne ombord på det tyske skib og lægger pres på den italienske regering for at atge sig af dem. De tyske myndigheder har ikke reageret på anmodning om asyl til de 37 afrikanere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























