EU-dommere går linedans

I betragtning af, at opgaven var umulig, så blev den løst udmærket af dommerne. Så meget er der enighed om blandt både politiske og juridiske eksperter, når de skal vurdere EF-domstolens historiske afgørelse i magtkampen om, hvordan EU's økonomiske spilleregler skal håndhæves. »Domstolen har klaret den Sisyfos-opgave, der bestod i at sørge for, at både kommissionen og medlemslandenes regeringer kommer ud af krisen med skindet på næsen«, siger Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret ved Københavns Universitet. Politisk afvejet kompromis Men ligesom andre eksperter hæfter han sig ved, at dommen mere ligner et politisk afvejet kompromis end en retslig afgørelse i traditionel forstand. »Kommissionen får delvist ret, fordi domstolen slår fast, at man ikke bare på et ministermøde kan sætte regler og aftaler ud af kraft. Men på den anden side giver den ministerrådet meget lang snor til selv at bestemme, hvornår og hvordan lande skal straffes«, siger Hjalte Rasmussen. Professoren har hele tiden ment, at slagsmålet om stabilitetspagtens regler for budgetdisciplin var en »rigtig møgsag« for EF-domstolen, fordi det i sidste ende kun kan være en politisk afgørelse, om der skal idømmes bøder. Det var en højst politisk magtkamp mellem Frankrigs og Tysklands nationale økonomiske interesser på den ene side og forsvarerne af unionens fælles regler på den anden, der udspillede sig sidste efterår. Trods formelle henstillinger om at stramme op styrer de to europæiske stormagter i år mod at bryde reglerne om offentlige underskud for tredje år i træk. Det fik kommissionen til at foreslå EU's finansministre, at unionen skulle bruge den såkaldte stabilitetspagts mulighed for at tvinge Paris og Berlin til at makke ret ved at true med kæmpebøder. 'Kortslutningen' Men på et dramatisk ministermøde 25. november 2003 lykkedes det Frankrig, Tyskland og det daværende italienske EU-formandskab at skabe flertal for en beslutning, der i realiteten suspenderede stabilitetspagten. I stedet slap franskmændene og tyskerne med nogle mere uforpligtende løfter. Det er den 'kortslutning' af regler og procedurer, som EF-domstolen nu har erklæret ulovlig og ugyldig. Kommissionsformand Romano Prodi glædede sig i går over, at dommen bekræfter kommissionens rolle som vogter af EU's fælles regler. »Det står nu helt klart, at ministerrådet ikke bare kan droppe de regler og procedurer, som medlemslandene selv har vedtaget«, forklarede chefen for kommissionens juridiske tjeneste, Michel Petit. Store lande vil stække kommissionen Politiske eksperter i Bruxelles vurderer også, at kommissionen har vundet en principiel sejr - men de er i tvivl om dens konkrete betydning. »Det er et magtspil, hvor især store lande forsøger at udvande kommissionens magt. Derfor er dommen overordnet set vigtig og god for lighedsprincippet i EU. Men den siger intet om, hvordan de økonomiske regler skal håndhæves, så det er svært at sige, hvad der vil ske nu«, siger Marco Airaudo fra Center for European Policy Studies. Domstolen afviser til gengæld påstande fra kommissionen om, at EU's finansministre var forpligtede til at følge forslagene om en strafprocedure. Ministrene behøver altså ikke udløse straf, selv om de har besluttet, at Frankrig og Tyskland bryder reglerne. Ikke en rigtig lov Det betyder formentlig, at ministerrådet i skikkelse af det hollandske formandskab vil bede kommissionen om nye forslag til, hvad der skal ske. Og så kan det i løbet af efteråret komme til nye afstemninger, hvor Paris og Berlin igen kan slippe med advarsler. »Det beviser bare, at disse regler ikke er rigtige love. En lov er, at hvis man ikke tænder sin cykellygte, når det bliver mørkt, så er det strafbart. I sagen om stabilitetspagten kan man derimod overveje, om overtrædelser er strafbare«, siger professor Hjalte Rasmussen. »Derfor skulle den sag aldrig have været for domstolen, som bare er blevet tvunget til at føje reglerne efter de gældende magtforhold«.