USA trækker sig fra fredsmissioner

USA har reageret hurtigt, efter at landets borgere ikke har fået fornyet deres fritagelse for retsforfølgelse fra Den Internationale Straffedomstol. Forsvarsministeriet Pentagon trækker to mindre troppekontingenter hjem fra fredsbevarende FN-missioner. En symbolsk og ideologisk markering, siger kritikerne. Onsdag ved midnat udløb USA's særstatus i forhold til Straffedomstolen. Soldater og civile på mission i udlandet er således ikke længere fritaget for retsforfølgelse. Det har ikke den store praktiske betydning, eftersom USA har lavet bilaterale aftaler med 90 lande om ikke at udlevere amerikanere til domstolen. Ikke desto mindre handlede amerikanerne hurtigt. Mindre end 24 timer senere meddelte Pentagon-talsmanden Larry Di Rita, at man trækker mandskab tilbage fra to missioner: »Det blev besluttet ... at risikoen ikke var passende for vore styrker, og derfor blev de trukket tilbage«. Fire amerikanere tilknyttet fredsmissionen i Etiopien og Eritrea er allerede rejst hjem, mens tre i overordnede stillinger forlader området, når der er fundet en erstatning for dem. Handlingen må beskrives som symbolsk, eftersom kun lande, der har ratificeret traktaten om Straffedomstolen, kan overgive mistænkte til domstolen. Hverken Etiopien eller Eritrea har ratificeret aftalen. Kosova Lige så symbolsk virker Pentagons demonstration i Kosova. Her trækkes to forbindelsesofficerer hjem, mens USA's væsentligste bidrag til missionen - omkring 2.000 soldater - forbliver i Kosova. De er omfattet af en separataftale, som hindrer, at de kan retsforfølges ved Straffedomstolen for eventuelle forbrydelser. Richard Dicker fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch er da heller ikke i tvivl om, hvordan han skal karakterisere USA's handling over for Associated Press: »Det lyder som en undskyldning for at trække et par amerikanere ud af FN's fredsbevarende missioner. Ikke fordi de er i fare, men for at foretage en ideologisk markering«. Præsident George W. Bush og hans regering er indædte modstandere af Straffedomstolen. De frygter, at amerikanere vil blive slæbt for domstolen af politiske og ideologiske årsager. 23. juni opgav amerikanerne at få særstatus endnu en gang ved hjælp af en FN-resolution. De amerikanske soldater, som er indblandet i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad, kan ikke stilles for Den Internationale Straffedomstol. For det første har hverken USA eller Irak ratificeret aftalen fra 1998, og for det andet retsforfølger amerikanerne selv soldaterne.