USA's præsident, George W. Bush, satser på, at Iraks nye ministerpræsident, Ayad Allawi, og et spirende irakisk demokrati kan blive hans trumfkort i efterårets valgkamp. Men hvis FN's opskrift på demokrati i Irak ikke virker, irakiske regeringsmedlemmer myrdes, der er flere halshugninger og fortsatte angreb på amerikanske soldater, så er Bush imidlertid i knibe. Bush håber, at Allawi kan levere det, som den amerikanske besættelse ikke har været i stand til: sikkerhed, stabilitet og økonomisk fremgang i Irak. Magtoverdragelsen to dage for tidligt var et taktisk træk, som ikke alene skulle hindre terrorister i at stjæle billedet fra ceremonien, men også hjælpe Bush over for vælgere, som er blevet mere og mere skeptiske med hensyn til Irakkrigen. Allawi skal bidrage til at genskabe Bushs stærkeste kort i valgkampen mod Det Demokratiske Partis John Kerry - bekæmpelsen af truslen fra international terrorisme og Bushs image som en stærk og handlekraftig leder, der ikke lader sig slå ud af kurs trods modgang. Brug for hjælp Og Bush har hårdt brug for hjælp på trods af, at økonomien langsomt er ved at forbedre sig. Det afslører en ny meningsmåling foretaget af New York Times og tv-stationen CBS i dagene op til magtoverdragelsen i Irak. Kun 42 procent af amerikanerne mener, at Bush gør et godt job i Det Hvide Hus. Historien viser, at præsidenter, som på nuværende tidspunkt får under 50 procent i jobkarakter, taber. Harry Truman var undtagelsen i 1948. 60 procent mener nu, at Irak ikke var værd at gå i krig for, og kun 52 procent bakker op om den måde, som Bush håndterer kampen mod terroren på. I december 2001 var tallet oppe på 90. Modstanderen Kerry har imidlertid heller ikke den store grund til at juble. 40 procent af amerikanerne har ingen mening om Kerry. Over halvdelen af dem, der har en mening om den demokratiske kandidat, bryder sig ikke om ham. Det tyder på, at Bushlejren har haft held med sit portræt af Kerry som en kandidat, der skifter mening, alt efter hvilken vej vinden blæser. Deprimerende For Kerry må det også være deprimerende, at man trods præsidentens problemer og et forbrug på 366 millioner kroner til tv-reklamer ikke har formået at skabe større afstand til Bush i meningsmålingerne. 45 procent støtter Kerry, mens 44 står bag Bush. Hvis den uafhængige Ralph Nader tælles med, får han fem procent, Kerry 42 og Bush 43. Meningsmålingen har en fejlmargin på tre procent. Hvis Bush får held med sit måske sidste kort i Irakkrigen, Ayad Allawi, og økonomien fortsat forbedrer sig, så kan præsidenten sandsynligvis vende billedet. Hvis Allawi myrdes og/eller den kaotiske situation i Irak fortsætter, bedres Kerrys chancer ved præsidentvalget 2. november.