Ny minister i Irak har dansk pas

»Et dejligt land, hvor jeg har lært en masse om demokrati«. Denne beskrivelse af Danmark kommer fra Iraks nye viceindenrigsminister, Adnan al-Assadi på 52 år. Og den kommer på klingende dansk, selv om han beklager sig over, at det er et svært sprog. Han har nemlig tilbragt 16 år i Danmark, hvor hans kone og seks børn stadig bor. Det er 24 år siden, han flygtede fra Irak og Saddam Hussein med en dødsstraf hængende over hovedet. I dag er han tilbage, men nu er rollerne byttet om: Saddam Hussein venter på at blive stillet for retten for sine misgerninger. Adnan al-Assadi sidder i elegant mørkt jakkesæt bag et enormt og magtfuldt skrivebord på femte sal i indenrigsministeriets kæmpe bygning midt i Bagdad. Her er han i gang med at planlægge, hvordan Iraks nye politi skal standse terrorangrebene og selvmordsbomberne. Han er medlem af den nye regering, som blev sværget ind for tre dage siden. Men han glemmer ikke, hvor skrøbelig den politiske magt er. På skrivebordets forkant står en træplade, som bærer hans navn på forsiden. På bagsiden - den, der vender ind mod ham, når han sidder bag skrivebordet - står et gammelt mundheld: »Hvis 'for evigt' gjaldt for alle andre, ville du ikke sidde her nu«. Konstant i livsfare Adnan al-Assadi er klar over, at skrøbeligheden har flere ansigter. Hans fremtrædende position i kampen mod terroristerne i Irak gør ham til et oplagt mål. Han er konstant i livsfare. »Jeg kunne jo bare blive i dejlige og fredelige Danmark. Men et nyt Irak skal opbygges fra grunden. Derfor er her brug for alle, der kan gøre en indsats. Så må man være klar til at yde ofre, også livet om nødvendigt«, siger Adnan al-Assadi. Der bliver også passet godt på ham og hans chef, indenrigsminister Falah Hassan al-Naqib. Bygningen var også indenrigsministerium under Saddam Hussein. Den rejser sig i beton i ti etagers højde uden nærmeste naboer. Allerede en kilometer borte skal man igennem den første kontrolpost, hvor legitimation og fotografier studeres nøje, inden geværerne sænkes. Derefter følger checkstederne som perler på en snor. Gæstfrihed De sidste 300 meter skal tilbagelægges til fods gennem en labyrint af kontrolposter og fem meter høje mure med pigtråd på toppen. På hvert hjørne stritter vagttårne anklagende i vejret. Og ved indgangen får alle besøgende besked på af aflevere våben og mobiltelefoner. Gæsten i køen foran haler en kæmpe revolver op af bukselinningen, så Politikens medbragte mobiltelefon ser ganske fredelig ud ved siden af. Men oppe på femte sal hos Adnan al-Assadi mangler der ikke gæstfrihed: »Danmark har taget godt imod mig og min familie. Derfor var jeg også i dansk tv lige så snart, Saddam Hussein var styrtet, og takkede for den hjælp, danskerne har givet os, så vi kan få et frit Irak«. Dansk pas Adnan al-Assadi kom til Danmark i 1988 og har fået dansk pas. Han flygtede fra Irak i 1980, da Saddam Hussein forbød det shiamuslimske Daawa-parti og begyndte at henrette tilhængerne. Adnan al-Assadis far og tre af hans brødre blev fængslet og slået ihjel af Saddams håndlangere. Gennem Kuwait, Saudi-Arabien og Libanon blev han forfulgt af Saddams agenter, derfor valgte han i 1988 »det fredelige og demokratiske Danmark«. Beslutningen blev truffet sammen med to andre irakiske flygtninge, Adnan Filfil og Ayad Mohammed, som også tog deres familier med til Danmark. Fortsat i Danmark Adnan al-Assadis kone og seks børn mellem 23 og fire år bor stadig i København. »De skal her til Irak, når sikkerhedsforholdene bliver gode nok. De fleste irakere i Danmark vil tilbage her til, når det ikke er så farligt mere. Det er jo vores land«. Adnan al-Assadi har hele tiden været aktiv i det landflygtige Daawa-parti. Han er rådgiver for en af lederne, Ibrahim al-Jaafari, og fulgte med ham til Bagdad i april sidste år, da Saddam var styrtet. Det samme gjorde Adnan Filfil og Ayad Mohammed. Adnan al-Assadi var Ibrahim al-Jaafaris stedfortræder i det midlertidige regeringsråd, som nu er afløst af den nye irakiske regering, hvor al-Jaafari er blevet vicepræsident. Han er også medlem af Daawa-partiets øverste politiske råd. Brodne kar Lige i øjeblikket er det Iraks nye politistyrke, som optager Adnan al-Assadi. Den amerikanske koalition fyrede alle betjente og andre sikkerhedsstyrker, der havde tjent under Saddam Hussein. I stedet begyndte amerikanerne at ansætte folk direkte fra gaden til en ny politistyrke. Der var hverken tid til at undersøge deres baggrund eller træne dem ordentligt, og derfor er der kommet mange brodne kar inden for den nye styrke, der nu tæller 90.000 mand. Irakerne klager over, at forbrydere som røvere og kidnappere nu dækker sig bag politiuniformer. Siden magtskiftet er politiet overdraget det nye indenrigsministerium, som er i gang med at finkæmme styrken: »Vi er nødt til at give politiet troværdighed i irakernes øjne«, påpeger Adnan al-Assadi. Det betyder, at hver enkelt betjent og hans baggrund bliver nøje undersøgt. Fanger løsladt Lige før Saddam Hussein blev styrtet, åbnede han fængslerne og løslod mellem 70.000 og 100.000 kriminelle. Fordi alle arkiver blev plyndret efter Bagdads fald, lykkedes det mange af dem at blive optaget i den nye politistyrke. Dem er den nye regering nu ved at luge ud. »Vi afskediger mellem 10 og 20 betjente om dagen på baggrund af disse undersøgelser«, siger Adnan al-Assadi og banker på en stabel sagsmapper, der tårner sig op til højre for det splinternye skriveunderlag. Men der er lang vej endnu. Selv om det nye politi netop er startet på en serie razziaer mod kriminelle miljøer og på to dage har fanget mere end 250 forbrydere, vil det tage årevis at gøre gaderne sikre. Han er især bekymret for de udenlandske terrorister, som han mener kommer fra nabolandene Saudi-Arabien, Syrien og Iran, fordi grænserne er så dårligt bevogtede. »Dem kan vi ikke bekæmpe alene. Derfor må vi bede de udenlandske soldater om at blive her lidt endnu, også de danske. Hvor længe er umuligt at sige, i hvert fald et år endnu«. Demokratiske love »Vi skal jo først have opbygget et demokratisk land. Vi får en ny regering efter valget til januar, og en ny og forhåbentlig endnu mere stabil efter valget i 2006. Der er mange nye love at vedtage«. »Vi har jo lært om demokratiet fra jeres samfund, fra hele Europa. Jeg har flere gange været i det danske folketing på Christiansborg, og jeg drømmer om, at vi her i Bagdad om 10 eller 20 år på samme måde kan hænge malerier op og rejse statuer for de hovedpersoner, der var med til at indføre demokratiet i Irak«.