USA giver sig selv immunitet i Irak

USA's regering arbejder intensivt for at sikre, at amerikanske soldater i Irak, som begår forbrydelser mod menneskeheden, kun kan retsforfølges af jurister og dommere fra Amerika. De skal ikke kunne stilles for en irakisk eller international domstol. For selv om USA har opgivet at få særstatus i FN's Sikkerhedsråd for amerikanske soldater på fredsmissioner for FN, når det gælder Den Internationale Straffedomstol, så har det ikke den store praktiske betydning. Amerikanerne har lavet særaftaler med 89 lande, som har skrevet under på ikke at retsforfølge amerikanske soldater, hvis de skulle begå forbrydelser i de pågældende lande. USA vil selv retsforfølge soldaterne. Desuden ventes USA at forhandle sig frem til en fritagelse for hver enkelt FN-mission, inden den er en realitet. Ikke ratificeret Den Internationale Straffedomstol har slet ingen jurisdiktion i Irak, eftersom hverken irakerne eller amerikanerne har ratificeret traktaten om domstolen. Indtil 30. juni, når et irakisk forretningsministerium selv overtager en stor del af kontrollen over Irak, opererer de amerikanske besættelsesstyrker under en Ordre 17 udstedt af den amerikanske administrator Paul Bremer. Ordren omfatter alle besættelsesstyrker inklusive danske soldater og giver dem immunitet for retsforfølgelse fra irakiske domstole. I dagene op til magtoverdragelsen forhandler amerikanerne med det kommende styre i Bagdad om en forlængelse af Ordre 17. Den nye irakiske regering vil ikke formelt godkende immuniteten ifølge New York Times, fordi det vil give det indtryk, at den som en af sine første handlinger giver USA carte blanche. Det kan det nye irakiske styre ikke tåle efter torturskandalen i Abu Ghraib-fængslet. Jurister sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af en forlængelse af Ordre 17. Ifølge folkeretten har et dekret udstedt af en besættelsesmagt normalt ikke gyldighed, når besættelsen ophører. Det siger amerikanerne jo, at den gør, og at man efter 30. juni er i Irak efter en indbydelse fra irakerne. Legitimitet Menneskeretsgrupper hilser det velkomment, at USA ikke får særstatus i forhold til Den Internationale Straffedomstol, selv om det ikke har den store praktiske betydning. »Sikkerhedsrådet har genetableret sin legitimitet og fastslået, at folkeretten gælder alle, og at et medlem af rådet ikke kan fritage sine egne civile og soldater fra retsforfølgelse, hvis de begår krigsforbrydelser«, siger William Pace fra Coalition for the International Criminal Court til Politiken. »De praktiske konsekvenser er, at vi kan se, at Den Internationale Straffedomstol har indflydelse på de mest magtfulde lande og krigsherrer i konfliktområder, når det gælder om at afskrække folk fra at begå krigsforbrydelser og overgreb mod menneskeheden. USA's militære og politiske ledere er nu klar over, at de må respektere Genèvekonventionerne, som også beskytter amerikanske krigsfanger«. »Der var aldrig stor sandsynlighed for, at en amerikansk soldat ville blive overdraget til straffedomstolen, og det har USA altid vidst. Alligevel forventer vi ikke, at Amerika vil ratificere traktaten om straffedomstolen før om 5-10-15 år. Indtil da forholder USA sig i bedste fald neutralt eller udøver konstruktivt engagement som under Bill Clinton«, siger William Pace.