NATO vil hjælpe Irak

Iraks premierminister, Ayad Allawi, får mandag et tilsagn om, at NATO er klar til at hjælpe med at uddanne og træne den nye irakiske hær. Så langt vil der være enighed på NATO-topmødet i Istanbul. Men de vanskelige detaljer gemmes til senere. »Jeg forventer, at topmødet vil sende et klart signal om vores vilje til at støtte den irakiske regering. Også med træning af irakiske sikkerhedsstyrker«, sagde NATO's generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. Talte på konference i Istanbul Scheffer talte på en NATO-konference i Istanbul arrangeret af den amerikanske tænketank The German Marshall Fund og den tyrkiske ditto Tesev. På et efterfølgende pressemøde erkendte generalsekretæren, at kun det principielle tilsagn kommer på topmødet. »Nu skal stats- og regeringscheferne først træffe deres beslutning, så kommer den konkrete udformning. Det afgørende er, at NATO er parat til at hjælpe med træningen«, sagde Jaap de Hoop Scheffer. »Uddannelse af den irakiske hær er altafgørende for, at den nye irakiske regering kan blive stadig mere uafhængig af koalitionen«. Når den konkrete støtte skal udformes, kan der blandt andet forudses uenighed om, hvor den militære uddannelse skal foregå. I eller uden for Irak. Flere af de lande, som var modstandere af krigen, vil næppe engagere sig i uddannelse inden for Iraks grænser. »Træningen kan både foregå i Irak og uden for Irak«, fastslog Scheffer. USA's ambition Dermed kan der trods det principielle tilsagn være langt til den ambition, som den amerikanske NATO-ambassadør, Nick Burns, gav udtryk for på konferencen. »USA's holdning er, at det skal være en stærkt fokuseret og stærkt centraliseret aktion med uddannelse og træning af hæren, politiet og andre sikkerhedsstyrker. Det er en meget stor operation og vil kræve opbygning af en NATO-base i Irak«, sagde Nick Burns. Dansk regering vil bidrage Den danske regering er klar til at bidrage. »Det er en vigtig opgave, og vi har allerede hjulpet irakerne med uddannelse af sikkerhedsstyrker og politi, så det kan jeg sagtens forestille mig«, siger forsvarsminister Søren Gade (V). Da Gade i sidste uge var på besøg hos de danske soldater i Irak, åbnede han en kaserne til den særlige irakiske sikkerhedsstyrke ICDC, som de danske soldater i Irak har været med til at uddanne. Søren Gade er ikke bekymret for uenigheden om detaljerne. »Den principielle NATO-beslutning er meget vigtig. Det andet er praktiske problemer, som skal løses. Nogle lande kan eventuelt nøjes med at give penge til projektet«, siger Gade. Øget indsats i Afghanistan Et andet tema på Istanbultopmødet bliver en udvidelse af NATO's indsats i Afghanistan. Også Afghanistan vil få løfter, der først senere bliver konkrete. NATO's ambition er at få medlemslandene til at bidrage med flere soldater, så den afghanske regering kan strække sin autoritet ud over hovedstaden Kabul, hvor de 6.400 NATO-soldater hjælper med at opretholde ro og orden. Indsatsen skal udvides til først det nordlige og senere det vestlige Afghanistan. Der skal også bruges flere ressourcer til opbygning af flere såkaldte PRT-hold. Det står for Provincial Reconstruction Teams, som er sammensat af militært og civilt personale, som arbejder med både sikkerhed og genopbygning. Danmark er parat til at udvide sit bidrag til ISAF-styrken i Afghanistan. Men først i 2005. »Det handler blandt andet om penge«, siger Søren Gade. Forsvarets konto til internationale aktioner er simpelt hen tom for i år. En hastesag På NATO-konferencen i Istanbul fastslog den afghanske præsidents sikkerhedsrådgiver, Zalmai Rassoul, at det haster med ekstra hjælp fra NATO. »Det er et spørgsmål om NATO's troværdighed. Vi har brug for NATO til at lukke hullerne i sikkerheden og gøre den nye demokratiske struktur bæredygtig«, sagde Rassoul, som gjorde det klart, at der er brug for mere hjælp op til valget i september. Ifølge Reuters op mod 1.500 ekstra soldater. Det afviser den danske forsvarsminister ikke. »Men så må nogle af de lande i alliancen, som ikke er så hårdt hængt op, yde noget mere«, siger Søren Gade. NATO skal tackle problemer, hvor de opstår NATO's generalsekretær fastslog i sin tale, at NATO skal fortsætte sin udvikling med at sikre styrker, der kan indsættes uden for NATO-landene. »Hvis vi ikke tackler problemerne der, hvor de opstår, dukker de op ved vores egen hoveddør«, sagde Jaap de Hoop Scheffer. Et af midlerne er NATO's middelhavsdialog, som syv lande i regionen har deltaget i de sidste ti år. De syv lande - Israel, Egypten, Jordan, Algeriet, Tunesien, Marokko og Mauretanien - vil på topmødet få tilbud om tættere samarbejde om især bekæmpelse af terrorisme. Endelig vil der blive vedtaget et samarbejdsinitiativ - en liste over tilbud, som andre arabiske lande kan vælge at deltage i.