Demokratisk sejr i Serbien

Serbien kom ved den afgørende runde ved landets præsidentvalg et stort skridt nærmere integration i EU, da flertallet stemte på reformpolitikeren Boris Tadic. Han har kaldt serbisk EU-medlemskab sin »livsopgave«. Ifølge de første prognoser fik Tadic 53,5 procent af stemmerne, mens lidt over 45 procent stemte for hans ultranationalistiske modkandidat, Tomislav Nikolic. Høj stemmeprocent gav sejr Serbiske kommentatorer tilskriver Tadic' sejr den relativt høje stemmeprocent på knap 49, der kom lidt over stemmeprocenten ved første valgrunde for to uger siden. Nikolic' vælgere er landets mest disciplinerede. Det fremhæves i serbisk tv som højst usædvanligt, at flere vælgere mødte frem til den anden valgrunde. Det tilskrives ikke øget popularitet for Tadic, men at det er lykkedes at mobilisere vælgerne imod ultranationalisten. Angsten for serbisk isolation med Nikolic har især skræmt yngre og højtuddannede vælgere til stemmeurnerne. Tomislav Nikolic søgte at tone sit nationalistiske budskab ned, men på sit afsluttende valgmøde torsdag aften tonede han rent flag, da han råbte til en opstemt nationalistisk forsamling: »Vojislav Seselj er min lærer. Jeg repræsenterer højrefløjen i et delt Serbien, patrioterne og nationalisterne. Verdens mægtige er imod os«. Påvirkning fra Haag Den krigsforbrydersigtede Seselj, der er formand for Nikolic' Radikale Parti, spillede således med ved valget fra sin celle i Haag. Og valgresultatet viste, at Serbien i sandhed er delt, som Nikolic sagde. Fra Beograd meldtes om ringe tegn på valg og ringe folkelig interesse, men for Serbiens politisk interesserede var det et drama, da valget ville afgøre, om Serbien åbner sig mod Europa og den øvrige omverden, eller om det var på vej tilbage i nationalistisk isolation som under den krigsforbrydersigtede tidligere jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic. Det var fjerde gang, Serbien forsøgte at vælge præsident, og det lykkedes kun denne gang, fordi valgloven er ændret, så der ikke længere er krav om, at mindst 50 procent af vælgerne skal stemme. Serbien har ikke haft en præsident siden 2002, da Milan Milutinovic' valgperiode udløb. Han overgav sig siden til krigsforbryderdomstolen i Haag. Netop forholdet til krigsforbryderdomstolen bliver en af den 46-årige Boris Tadic' første udfordringer. Ministerpræsident Vojislav Kostunica sagde for nylig, at hans regeringen umiddelbart efter præsidentvalget ville intensivere samarbejdet med Haag. Ifølge serbiske kommentatorer var der imidlertid størst chance for, at Kostunicas negative holdning over for Haag ville betyde, at han fortsat ville ignorere udleveringskrav af serbiske anklagede, »medmindre nogen presser ham til at samarbejde«, som det hed i en tv-kommentar. Det menes Tadic at ville gøre, da han er varm fortaler for udlevering af serbiske krigsforbrydersigtede. »På vej mod et bedre liv« Tadic sagde, da han stemte i Beograd: »Serbien vil vise, at det er på vej imod et bedre liv for alle landets borgere«. Tadic har i valgkampen især slået på, at integration i Europa er en forudsætning for forbedring af den forarmede befolknings levestandard. Tadic, der er født i Sarajevo, er psykolog. Han gik ind i politik som medlem af det provestlige Demokratiske Parti i 1990 og blev partiformand i februar i år. Han har lovet at genoptage den politik, som Zoran Djindjic førte. Djindjic blev myrdet sidste år i marts. Han indskrev sig som en leder, EU og Vesten i øvrigt havde gode relationer til. Hans parti blev holdt uden for Kostunicas dannelse af en koalitionsregering med støtte fra Milosevic' Socialistparti for lidt over tre måneder siden. Det gamle fjendskab mellem Kostunica og Djindjic lever videre, så der venter ikke Tadic nogen nem opgave i det fremtidige samarbejde med Kostunica.