En rapport retter en hård kritik mod de efterretninger, USA's regering brugte til at retfærdiggøre en krig mod Irak. Men rapportens fulde ordlyd når måske aldrig frem til amerikanerne. CIA har nemlig bedt Senatet om at strege 100 sider ud, skriver nyhedsbureauet Reuters. CIA har gennemgået de omkring 400 sider og har ifølge efterretningskilder sendt rapporten retur til Senatets Efterretningskomité med en besked om, at tjenesten vurderer mellem 30 og 40 procent af teksten som fortrolig. Ingen våben er fundet Rapporten undersøger de efterretninger, USA havde, inden landet sendte soldater til Irak sidste år. Efterretninger handlede om, at Irak rådede over masseødelæggelsesvåben. Præsident George W. Bush brugte netop Iraks formodede våbenarsenal som begrundelse for at gå i krig. Saddam Hussein udgjorde en trussel for Vesten, lød argumentet. Der er endnu ingen forbudte våben fundet i Irak, hvilket har ført til hård kritik verden over. Senatets Efterretnings Komité skal på et lukket møde onsdag diskutere rapporten og CIA's anmodning om at rive hver tredje side ud. På torsdag beslutter komitén, om hele eller kun dele af rapporten skal lægges frem. »Vi vil forsøge at stemme på torsdag for at godkende rapporten. Der er endnu ingen beslutning om udeladelser«, republikaneren Pat Roberts, der er komitéens formand. Splittet kommission Komitén er ifølge Roberts splittet i spørgsmålet, men har flere muligheder. Den kan vælge at skrive de afsnit om, som CIA betegner som klassificerede, men den kan også gå den stik modsatte retning og offentliggøre hele rapporten af hensyn til den amerikanske offentlighed. CIA har allerede fået hård kritik i USA for at have givet forkerte oplysninger om Irak og Saddam Hussein. Da Colin Powell før krigen forsøgte at overbevise FN om, at en invasion var nødvendig, henviste han blandt andet til efterretninger fra CIA, om at Irak rådede over mobile laboratorier til produktion af biologiske våben. Oplysningerne har siden vist sig at være forkerte. Chef stopper For to uger siden meddelte præsident Bush, at CIA's chef George Tenet går af. Den officielle forklaring på afgangen er »personlige årsager«, men en række iagttagere har mere end antydet, at Tenet er blevet presset til at gå på grund af Irak-fadæsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























