Skal danskerne og resten af EU's borgere dele en grundlov om fælles værdier og rettigheder i fremtiden? Det spørgsmål skal europæiske stats- og regeringsledere forsøge at besvare, når de i dag endnu en gang forsøger at forhandle en forfatning på plads. Sidste gang, de forsøgte, brød det sammen på grund af en kamp om magtbalancen i fremtidens union. »Sidste chance« Nu prøver de igen - denne gang få dage efter et valg til EU-parlamentet, som understregede mange vælgeres manglende begejstring for det europæiske fællesskab. Hvis de når til en aftale, skal Danmark og en række andre lande til folkeafstemning om en europæisk forfatning. Hvis det mislykkes, må de 25 medlemslandes regeringer måske finde på noget helt andet. Marco Incerpi fra Bruxelles-tænketanken CEPS kalder det for ledernes »sidste chance«. »Valget til EU-parlamentet viste, at vælgerne er skeptiske over for EU. Hvis der går yderligere nogle år, inden man står med en ny og mere effektiv traktat, vil mistroen vokse. Og det kan lederne ikke leve med«, siger Incerpi. Enklere lovgrundlag Pointen var den samme, da Irlands premierminister og siddende EU-formand, Bertie Ahern, skrev til alle de andre ledere: »Det er afgørende, at vi demonstrerer over for os selv og hele verden at vores udvidede union kan og vil fortsætte med at leve op til udfordringer og nå vores mål«. Forfatningen forenkler unionens lovgrundlag og fastslår alle borgernes grundlæggende rettigheder som menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retssikkerhed. »Det er en helt klar udvidelse af demokratiet i EU, som har lidt af et underskud«, siger Henning Koch, professor i forfatningsret på Københavns Universitet. »Forfatningen er ikke i modstrid med den danske grundlov. Derimod kommer de til at leve side om side. Skulle der endelig opstå en tvist, så er det en dansk domstol, der skal afgøre det«, siger han. Før forfatningen kan komme i hus, mangler landene blandt andet at blive enige om den fremtidige magtfordeling på ministermøder og i kommissionen. Danmark har hidtil krævet at beholde sin kommissær, men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erkendte, at den kamp stort set er tabt. »Jeg håber sandelig ikke, det er fordi, at han har opgivet på forhånd«, siger SF's leder, Holger K. Nielsen.