Over 3 millioner uden hjælp i Congo

Ifølge kilder i FN, er det østlige Congo ved at udvikle sig til en af verdens største humanitære katastrofer. 3,3 millioner mennesker og 4.500 underernærede børn er uden kontakt til nødhjælpsorganisationer. Forud for et møde i FN's Sikkerhedsråd, sagde FN's vicegeneralsekretær for humanitære forhold, Jan Egeland, at 10 millioner mennesker i verden befinder sig i konfliktområder med sparsom nødhjælp, og at de fleste af dem er i Congo. »Med hensyn til adgangsforholdene er det endnu værre end i Darfur i det vestlige Sudan, hvor nødhjælpsorganisationer først for ganske nylig fik lov til at komme ind«, sagde Egeland. Han tilføjede, at også nødhjælpsgrupperne i Darfur kæmper en kamp mod uret for at yde hjælp til et område, hvor arabiske militser har udført en omfattende etnisk udrensning. Plyndringer, mord og voldtægt Den seneste strøm af flygtninge fra Congo har oplevet plyndringer, mord og voldtægt, og er flygtet fra kampene omkring byen Bukavu, hvor oprørere drev congolesiske regeringstropper ud, da de generobrede byen. Omkring 130 internationale hjælpearbejdere er kommet til byen Goma fra forskellige områder i den nordlige og sydlige Kivu-provins i Congo, og har dermed efterladt hundredtusinder uden fødevarehjælp, lægehjælp, vand og sanitet. FN's fredsbevarende styrke i Congo er for lille til at stoppe alle overgrebene. Tusinder krydser over grænsen ind i nabolandet Burundi, og yderligere 5.000 opholder sig i en transitlejr i Rwanda, som nu har lukket sine grænseovergange. Massive overgreb »Den civile befolkning er igen mål for massive overgreb«, siger Ekeland. »Der er sket en markant forværring siden Bukavu faldt, og det har spredt sig. Verden har ikke forstået, hvor dyb krisen er blevet, og hvor meget, der er på spil«. Egeland vil ikke sige, hvem der var ansvarlig for overgrebene, men siger blot, at det ikke skorter på skyldige aktører. Militante hutuer, som flygtede fra Rwanda efter folkemordet i 1994, er på krigsstien såvel som grupper loyale over for Rwanda, siger andre FN-kilder. Spændingerne er også stigende langs grænsen, hvor soldater fra Congo, Rwanda og Burundi er opstillet ikke langt fra hinanden. Menneskerettighedsorganisationen 'Humans Rights Watch' mener, at i løbet af de seneste måneder har oprørske udbrydergrupper fra Ituri- og Kivu-provinserne brugt vold som middel til at bekæmpe opbygningen af den nye congolesiske hær og udfordre myndighederne i den skrøbelige overgangsregering i hovedstaden Kinshasa. Egeland siger, at ingen af de politiske eller militære ledere tror, at de vil blive holdt ansvarlige, men han forudser, at det ikke vil blive ved med at være tilfældet. Mange våben »Straffrihedens tidsalder er forbi i andre dele af verden, og en dag vil den også være forbi i Congo. Vi vil fortælle eftertiden om, hvad der er sket. Vi vil fortælle om, hvordan vi er blevet tvunget til at efterlade mere end 3 millioner civile og tusinder af børn afskåret fra humanitær hjælp. Der er tale om en grusom teknik, hvor man bruger terror som middel til at opbygge en magtbase«, siger han og fortsætter: »Våben kan fås overalt til en billig penge. Især maskingeværer af typen Kalasjnikov. En håndfuld mænd med maskingeværer kan jage store forsvarsløse civile befolkningsgrupper væk i løbet af meget kort tid. Kalasjnikoven er vor tids atomvåben«.