Efterretningschef løj om Arafat

Israels politik, der i de sidste tre et halvt år har bygget på en opfattelse af, at Yassir Arafat ikke ønsker at indgå en fredsaftale med Israel, bygger på en enkelt persons fejlagtige vurdering. Det afslører den israelske avis Ha'aretz. En tidligere chef for forskningsafdelingen i Israels militære efterretningstjeneste, Amos Gilad, har gennem flere år, givet regeringen og militærets ledelse indtryk af, at det ville være formålsløst at forhandle med den palæstinensiske præsident Yassir Arafat. I modstrid med de professionelle vurderinger blandt hans under- og overordnede. Det er lykkedes Gilad at forme den holdning, der i dag deles af Israels regering og store dele af den israelske befolkning, nemlig at der ikke er nogen forhandlingspartner på den palæstinensiske side. Men intet i de professionelle vurderinger den militære efterretningstjeneste har udarbejdet om Yassir Arafat i samtlige de år Gilad var i tjenesten, eller derefter, har så meget som antydet, at Yassir Arafat var mere interesseret i at tilintetgøre Israel end i at slutte en fredsaftale med Israel. Fri fantasi Over weekenden har den regeringskritiske israelske avis Ha'aretz via en række dybdegående artikler og interview afsløret, at Amos Gilads vurderinger har været fri fantasi. Epharim Lavie, der var ansvarlig for den palæstinensiske afdeling i militærets efterretningstjenestes forskningsafdeling under Amos Gilad, siger i et omfattende interview til Ha'aretz, at hans vurdering af Arafats forhold til brugen af vold altid har været meget forsigtig, fordi »billedet altid har været meget komplekst«. Det billede, Amos Gilad har tegnet af Arafat er med årene blevet en »selvopfyldende profeti«, siger Ephraim Lavie. Anklager mod Arafat Amos Gilad var chef for forskningsafdelingen i den militære efterretningstjeneste i årene 1996 til 2001. Da han forlod efterretningstjenesten blev han udnævnt til koordinator for Israels aktiviteter i de besatte områder. Under optrapningen til krigen i Irak forrige år, fik han titel af national forklarer. Altså en person med rigelig adgang til at forme såvel beslutningstagernes som offentlighedens holdninger. Amos Gilad mener, at Yassir Arafat i 1993 underskrev Oslo-aftalerne med Israel med henblik på at bruge aftalen til på længere sigt at oversvømme området med palæstinensiske flygtninge og dermed tilintetgøre staten Israel. Gilad mener også, at Yassir Arafat ved Camp David- forhandlingerne i juli 2000 afviste et generøst israelsk tilbud, fordi han på forhånd havde planlagt et voldeligt oprør. Den voldelige intifada brød ud i slutningen af september 2000. Huller Der er mange huller i det billede, Gilad har tegnet af Arafat, forklarer hans tidligere overordnede Amos Malka, der var chef for den militære efterretningstjeneste indtil slutningen af 2001, til Ha'aretz. Blandt andet påpeger han, at Gilad heller ikke selv antog, at Arafat havde planer om at destruere Israel ved de møder, der blev holdt i ministerpræsident Ehud Baraks fredsadministration i efteråret 2000. Dengang rasede intifadaen allerede, men israelerne og palæstinenserne forberedte endnu en forhandlingsrunde i Taba i januar 2001. Både Amos Malka og Ephraim Lavie har over for Ha'aretz bekræftet, at den israelske militære efterretningstjeneste altid har vurderet, at Yassir Arafat vil være villig til at indgå en fredsaftale med Israel. Begrænset vold Betingelsen skulle være, at Israel tilbyder palæstinenserne en stat med Østjerusalem som hovedstad. Arafat skal ifølge vurderingen kunne acceptere 97 pct. af Gaza og Vestbredden, hvis Israel giver territorial kompensation for de resterende 3 pct. Endelig skal der findes en løsning på flygtningeproblemet i stil med det forslag, der lå på bordet, da forhandlingerne blev standset i Taba i januar 2001 forud for det israelske valg, der blev vundet af Ariel Sharon. Arafats forhold til brugen af vold er, at med begrænset vold, opnår man mere ved de efterfølgende forhandlinger, siger både Malka og Lavie. Et koncept, der holdt, indtil forhandlingerne blev afbrudt i 2001.