Kompromis bringer FN tilbage til Irak

Iraks ny regering får nu et enigt FN-Sikkerhedsråd bag sig. Med stemmer fra både tilhængere og modstandere af sidste forårs krig vedtog Sikkerhedsrådet enstemmigt en ny resolution, som bekræfter, at Irak genvinder sin politiske suverænitet 30. juni. Begge sider giver indrømmelser Både USA og kritikerne af krigen med Frankrig i spidsen har givet indrømmelser for at sikre denne enighed efter halvandet års bitre opgør om Irak. Rådet giver samtidig FN en »ledende« rolle i en politisk proces, som det kommende år skal sikre afholdelsen af et frit valg i Irak og vedtagelsen af en ny irakisk grundlov. USA har med vedtagelsen i Sikkerhedsrådet accepteret, at FN bliver den primære politiske rådgiver og sparringspartner for den irakiske regering frem til et parlamentsvalg, der skal holdes senest i januar næste år. Rådet giver også grønt lys for oprettelsen af et særligt sikkerhedskorps, som skal beskytte FN's indsats i landet. Irak får formelt »fuld suverænitet« med ret til at sende alle udenlandske styrker ud af landet. Den USA-dominerede multinationale styrke anmodes foreløbig om at blive i Irak frem til januar 2006, hvor grundloven og en ny irakisk regering skal være på plads. Hermed har tilstedeværelsen af udenlandske tropper nu verdenssamfundets godkendelse. Militær indsats Et af stridspunkterne mellem USA på den ene side og lande som Frankrig og Rusland på den anden har været spørgsmålet om indsatsen mod de grupper, der fortsat fører væbnet kamp mod de udenlandske soldater og civile samt irakiske myndigheder. Både i resolutionen og i et sæt breve mellem USA og den midlertidige regering forpligtes de multinationale styrker til at operere i samråd og efter rådslagning med Iraks myndigheder. Men det står ikke helt klart, hvordan denne koordinering skal foregå. For eksempel hedder det i resolutionen, at den irakiske regering skal rådføres om »følsomme offensive operationer«, uden at de bliver defineret nærmere. Den irakiske udenrigsminister sagde tirsdag, at det for eksempel kan gælde operationer som den amerikanske offensiv sidste måned mod militsstyrker i byerne Fallujah. Den blev kritiseret voldsomt af moderate irakiske politikere. Derimod tyder intet på, at regeringen kan nedlægge et direkte veto mod en aktion planlagt og iværksat af de internationale styrker i Irak. Under opsyn Så sent som søndag insisterede Frankrig på, at den irakiske regering fik en sådan vetoret, men regeringen har selv afskrevet sig denne ret i en brevveksling med USA. »Så kunne vi ikke blive ved. Vi kan heller ikke være mere katolske end paven«, skriver en fransk diplomat omsituationen i dagbladet Le Monde. Men Frankrig, Tyskland og de øvrige skeptikere vil holde grundigt øje med den nye irakiske regering, og et af de franske forbehold over for hele processen går netop på, at den nye regering blev udpeget af USA, og at FN-udsendingen Lakhdar Brahimis rolle i sammensætningen af den var »ren facade«, som både franske og tyske diplomater har udtrykt det i medierne i de seneste dage. Landsråd Brahimi, der er højeste udsending for FN's generalsekretær, Kofi Annan, vil allerede i næste måned samle et irakisk landsråd med 1.000 repræsentanter for alle geografiske, etniske og religiøse dele af det irakiske samfund. Af denne kreds skal vælges en mindre forsamling på 100 irakere, der skal fungere som regeringens modspiller og overhus. Alligevel stemte de kritiske lande ja til resolutionen, og det er der flere forklaringer på »Man har lyttet til vores ønsker. En række af vores ideer er i teksten«, sagde den franske udenrigsminister, Michel Barnier, tirsdag, og samme toner lød fra lande som Rusland, Tyskland, Kina, Mexico og Algeriet. FN får også en konkret rolle i den politiske og økonomiske genopbygning af Irak. Det har været et helt afgørende krav fra disse lande i snart halvandet år. Desuden foreligger nu en klar tidsplan for denne proces. Det er et andet fransk krav, som kategorisk blev afvist af præsident Bush for mindre end et halvt år siden. Der er sat en tidsfrist for tilstedeværelsen af de udenlandske tropper, og den irakiske regering kan selv bestemme, om den skal ændres eller ej. Det er også afgørende, at denne regering får tilstrækkeligt råderum, både når det gælder økonomien, der i høj grad hænger sammen med kontrollen over Iraks olieproduktion, og når det gælder sikkerhed. Endelig har USA måttet give sig i spørgsmålet om disse landes deltagelse i genopbygningen af Irak, selv om sådanne aftaler ikke bliver offentliggjort. Større legitimitet For regeringen i Irak er vedtagelsen af resolutionen i et enigt Sikkerhedsråd - også med det arabiske medlem Algeriet og det muslimske Pakistan - en politisk sejr. Vedtagelsen styrker den ny regerings politiske legitimitet i den arabiske verden og åbner for, at flere muslimske lande - formentlig Pakistan og Malaysia - vil bidrage til det nye væbnede FN-korps. Samtidig opfordrer resolutionen til, at lande i den mellemøstlige region inddrages i Iraks genopbygning. For USA vil vedtagelsen af resolutionen være en betydelig lettelse, fordi det er første gang siden krigen sidste år, at tilhængere og modstandere af krigen mod Saddam Hussein og den efterfølgende besættelse af Irak lægger deres politiske strid bag sig og enes om en fremadrettet resolution. Samtidig kan præsident Bush afvise indenrigspolitiske angreb for at isolere USA. Men USA skal fortsat holde langt over 100.000 soldater i Irak, og så sent som tirsdag afkræftede en diplomat i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles rygter om, at NATO's medlemslande på alliancens topmøde senere på måneden vil beslutte at sende NATO-tropper til Irak.