En tyrkisk statslig sikkerhedsdomstol indledte mandag retssagen mod 69 tiltalte i sagen om terrorbomber i Istanbul i november i fjor, som er blevet sat i forbindelse med det internationale al-Qaeda-netværk. Men kort efter blev retssagen udsat. Retten vurderede, at den ikke har bemyndigelse til at føre sagen. Det tyrkiske parlament vedtog tidligere på måneden, at Statssikkerhedsdomstolen skal nedlægges i et forsøg på at gøre Tyrkiet klar til optagelse i EU. Statssikkerhedsdomstolen lever altså efter EU's mening ikke op til menneskerettighedskonventionerne. De indledende høringer frotsætter dog ugen ud, men Retetn vil ikke afhøre vidner eller de tiltalte i sagen. Det første glimt af de tiltalte De tiltalte blev mødt af et stort opbud af pressefolk, som fik det første glimt af de formodede gerningsmænd. De fleste så lige frem, mens en enkelt trak sin jakke over hovedet for ikke at blive genkendt. Selvmordsbomber på lastbiler blev bragt til sprængning ved henholdsvis to synagoger og to britiske mål, nemlig en bank og konsulatet, og 61 mennesker blev dræbt og over 600 såret. Ifølge Reuters har den militalte Hizbollah-gruppe påtaget sig skylden. Fem af de anklagede risikerer fængsel på livstid for at forsøge at ændre den forfatningsmæssige orden med magt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen