Israels premierminister Ariel Sharon er bukket under for pres fra andre ministre i regeringen og har accepteret en skrabet udgave af sin oprindelige plan for en tilbagetrækning fra Gazastriben. Ifølge den nye plan bliver kun tre - og ikke 21 - bosættelser fjernet fra Gazastriben. Ændringen er et nyt nederlag for Sharon, der for nylig måtte se Likudpartiets medlemmer stemme imod planen, der har støtte fra USA's præsident Bush. Sharons accept af en revideret plan kommer få dage før søndagens afstemning i regeringen om planen. En afstemning, der styrede mod et klart nej til Sharons udspil. Blodigste måned siden 1967 Den seneste måned har været den blodigste i Gaza, siden Israel besatte området i 1967. Ifølge Reuters er mindst 90 palæstinensere og 18 israelere blevet dræbt under kampene. Højtstående embedsmænd i regeringen oplyser, at Sharon accepterede at ændre planen efter et møde med flere centrale ministre. Ifølge en embedsmand har Sharon dog ikke opgivet at få den fulde ordlyd af sin plan gennemført. Nogle ministre har sagt, at de overhovedet ikke accepterer en tilbagetrækning fra Gaza, fordi et flertal af partiets medlemmer allerede har stemt planen ned. Andre ministre er imod at afstå land. De ser det som en »belønning til terroristerne«. Israels befolkning støtter rømning Et flertal af den israelske befolkning ser gerne Gazastriben rømmet. Palæstinenseren ser planen som et forsøg på at slippe for at rømme Vestbredden, hvor der bor langt flere israelere. I Gaza bor 7.500 israelere og 1,3 millioner palæstinensere. Israelske soldater afsluttede i denne uge voldsomme angreb i Gaza, der kostede flere end 40 palæstinensere livet og ifølge FN ødelagde 2.000 palæstinensiske hjem. Det internationale samfund har fordømt aktionen. Den israelske hær siger, at den angreb for at stoppe våbensmugleri fra Egypten til Gazastriben. Angrebet blev indledt, efter at palæstinensiske oprørere dræbte 13 israelske soldater - hærens største enkeltsående tab i to år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























