Israelske bosættere vil ikke give op

»Vi er ikke ulovlige. Jorden er vores jord. O.k. - containerhusene er ulovlige. Men prøv lige at se derovre på den næste bjergtop. Det er en ulovlig bosættelse med 13 huse. Forskellen er bare, at de er palæstinensere. De har ingen byggetilladelser, men ingen kan standse dem. I Galilæa er der 80.000 ulovlige (israelske arabiske, red.) huse. I Negevørkenen er der 23 ulovlige (israelske, red.) beduinlandsbyer. Det hele er politik«. Den unge Amit Halevys øjne funkler. Dette er hans store dag. I tre år har han og hans kone, Irit, og deres nu to børn boet i Vest Neguhot. Hun, der er sagfører, har ved domstolene ført en hårdnakket kamp imod det byggestop, som har reduceret deres drøm om at se Vest Neguhot vokse til en by med 250 familier til at være en såkaldt bosættelsesudpost med fem containerhuse. I de seneste par uger har Irit Halevy været dybt involveret i at udfordre ministerpræsident Ariel Sharons beslutning om, at Vest Neguhot sammen med omkring et dusin andre ulovlige udposter skal fjernes. En beslutning, der blev taget i dagene, efter at Likudpartiets medlemmer 2. maj forkastede Sharons plan om ensidig israelsk tilbagetrækning fra Gaza. Der er for øjeblikket over 100 ulovlige udposter på Vestbredden. »Beslutningen om at fjerne os blev taget af hensyn til USA. Vi har tabt ved højesteret, men nu kræver vi ved militærdomstolen et forbud imod, at soldater beordres til at fjerne os«, siger Irit Halevy med et selvsikkert smil og klapper sin tre måneder gamle søn let på ryggen. 13 skudsikre busser er på vej til Vest Neguhot fra en lang række bosættelser i området mellem Jerusalem og Hebron. Omkring 800 mennesker er på vej for at være med til installere en Torarulle (en skindrulle med Det Gamle Testamente, red.) i Vest Neguhots nye containersynagoge. Unge religiøse Et symbolmættet tegn på, at Amit Halevy og de religiøse unge mennesker, der omgiver ham, har tænkt sig at blive her. En ung mand med langt løst hår klædt i en gråstribet silkekaftan, en traditionel ortodoks jødisk påklædning, øver sig på en elektrisk guitar på en interimistisk scene bygget mellem tørre græstotter og store sten. Vinden blæser køligt fra Middelhavet, der ses i horisonten 60 kilometer væk. Vest Neguhot ligger på Vestbredden sydvest for Hebron. Syv km øst for den grønne linje - den usynlige grænse mellem Israel og Vestbredden. En kilometer vest for moderbosættelsen Neguhot, hvor der bor 34 familier. De to er forbundet med en nyasfalteret vej, bygget af det det israelske vejvæsen for skatteydernes penge. På et langt bord står en skov af hjemmebagte kager i aluminiumsforme klar til gæsterne. To store sorte militærvanddunke er fyldt til randen. 'Hindbærsaft', fortæller et håndskrevet skilt. En af de første gæster er Moshe Feiglin. Han er knap 45, men kigger alligevel faderligt på Amit Halevy. For ti år siden var Feiglin leder af bosætternes modstand imod daværende ministerpræsident Yitzhak Rabins håndtryk med Yassir Arafat og Osloftalen. I dag er han leder af fraktionen Jødisk Lederskab i Ariel Sharons Likudparti og manden bag det sviende nederlag, Sharon led ved urafstemningen i partiet om tilbagetrækningen fra Gaza. Moshe Feiglin er kommet for at hylde Amit Halevy, siger han. »Disse unge mennesker er Israels sikkerhedsnet. Hele landet hviler på dem. Spørg en hvilken som helst ministers børn, om de ved, hvorfor de skal blive boende i Israel. Disse unge mennesker ved, hvorfor vi er her. De bliver ikke fjernet. I forrige uge bulldozede militæret en bygning i Neve Izhar (en anden ulovlig bosætterudpost på Vestbredden, red.). Dagen efter havde vi bygget den igen. Vi kæmper på den politiske arena. De er i felten«. Ekstatisk dans Gæsterne vælter ind. Musikken spiller. Under et bedesjal bærer ekstatisk dansende og syngende unge mænd i hvide skjorter Torarullen op ad bjerget. Kvinderne og de mange små børn kommer bagefter. »Det kan næppe forklares« siger Eliyakim Hetzni, en af grundlæggerne af den israelske bosætterbevægelse, der er kommet med den skudsikre bus fra sit hjem i bosættelsen Kiriat Arba ved siden af Hebron. »Vi jøder har et nærmest mystisk forhold til jorden, og forholdet går gennem Toraen«. Haetzni er ikke selv er religiøs, men siger, at de dansende unge mænd og bosætterbevægelsens vitalitet rører ham dybt. »Forholdet til Toraen er næsten et erotisk forhold. En regering, der vil adskille folket fra jorden og fra Toraen har ikke en chance«. I dag fremlægger Ariel Sharon endnu en version af sin plan for israelsk tilbagetrækning fra Gaza for sin regering, som er dybt splittet i sagen.